Logo sommer_boeg1.jpg

Klub / Aktiviteter

















Sprint i eventyrlige Odense

Odense OK havde sammen med klubberne fra Svendborg og Fåborg inviteret til årets DM-sprint. Stævnepladsen var placeret i Eventyrhaven mellem Domkirken og Odense Å. Lige ved siden af tøffede den helt nye letbane forbi – og hele kvarteret, hvor Thomas Thriges Gade før i tiden gennemskar byen, fremtræder nu som et spændende nyt område i byen.

Banerne havde start ved Sankt Albani Kirke og foregik i det, man vel kalder HC Andersen-kvarteret. De fleste baner have nogle poster i HC Andersens Have, men kombinationen af sprintere og museumsgæster var dog ikke nogen succes. Men ellers var der tale om god banelægning, hvor man hele tiden skulle være koncentreret om at læse kortet og så ramme den rigtige port, hækpassage eller baggård.

Stævnet – der foregik under en varm pinsesol – havde fornem deltagelse at flere nationers landshold, der kunne bruge Odense som opvarmning til VM senere på måneden i Vejle, Fredericia og Kolding. Et dansk mesterskabsløb har vel aldrig før haft så mange verdensklasseløbere til start?

   

janne.jpg
Janne med sølvmedaljen

Guld, sølv og bronze til OK Roskilde.

OK Roskilde havde på stævnepladsen placeret sig tæt på det svenske landshold – lidt starstruk var vi vel?

Rasmus Møller Jess og Tonje Pihl kæmpede mod alle stjernerne i hhv. H21 og D21. Rasmus blev nr 7 blandt de danske løbere, medens Tonje måtte nøjes med en sekundær placering.

Vore veteraner sørgede for, at der kom medaljer hjem til Roskilde. Inge Jørgensen vandt ganske sikker D75 og sikrede sig DM-guldmedalje nr 45 i sine 35 år som OK Roskilde-løber.

Den forsvarende mester i H70 - Janne Brunstedt - blev slået af Keld Johnsen med blot 18 sekunder, så Janne måtte nøjes med stå på det næsthøjeste trin på skamlen. Et trin lavere og en klasse højere (H75) havde vi Ole Svendsen. Alle tre skal senere på sommeren til veteran-VM i Italien, hvor sprint også er på programmet.

I klassen D65 blev Annette Petersen og Inger Jessen ganske flot hhv nr 4 og 5. Og Ane Veierskov blev nr 5 i D70. Fornemt med så flotte resultater til vore dameløbere.

Oscar Larsen var vor eneste repræsentant hos ungdommen. Han klarede sig fint i H14 og sluttede som nr 16.

ole_inge.jpg
Inge med gulmedaljen og Ole med bronzemedaljen

alle.jpg
En del af OK Roskildes deltagere til DM-sprint

Morten Jensen

Se alle resultater her: DM Sprint 2022.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     7. juni 2022