En tilbagevendende årlig begivenhed for skovfolk fra hele Europa.

For at kunne deltage, skal man arbejde i skoven, have en skov uddannelse, være skovejer eller være i tæt relateret familie.

I år var vi 370 deltagere fra 15 forskellige lande. De fleste kommer fra de gamle østblok lande, Polen stillede med 60 deltagere. Norge og Sverige stillede også med mange deltagere. Der var mange børn og unge i blandt. Vi var 9 der repræsenterede Danmark, hvor af de 6 stk. kom fra OK Roskilde.

Værtsskabet går på skift, og i år var det en klub med navn Haunold Orienteering team i Innichen i Sydtyrol i Italien, der holdt for og sørgede for at alt var klappet og klart til os.

Det hele forløber over 6 dage. De to første dage var der model løb og indkvartering. Arrangementet var miljø mæssigt gennemtænkt. Alle løbene var lagt, så de kunne nås med tog, så bil ikke var nødvendig. Ingen fysiske startlister og ingen plastik kopper, vi fik en sammen klappelig kop som fyldte ingenting.

Åbnings ceremonien var meget højtidelig med fanerne der blev sat frem i en dertil indrettet holder.

Der var lavet to model baner, så vi lige kunne prøve lignende terræn, som dem vi skulle løbe i.

Da jeg (Inger) så kortet over den første model bane, tænkte jeg, det kommer jeg aldrig igennem, der er jo intet jeg kan holde mig fast i rent orienteringsmæssigt.

Vi gik alle M/K Ellen og Agnes (10 år gamle) ,Sine, Mads, Hans og jeg (alder undlader jeg) op i skoven og på skift gik vi forrest og fortalte, hvordan vi ville planlægge fremløb til posterne og undervejs talte vi om, hvad vi så og hvad der kunne bruges til opfang.

Vi kom fortrøstningsfulde hjem og vi tænkte, det klarer vi nok.

Mandag middag i 30 graders varme startede ballet med en bysprint i Innichen by. 10 højdemeter, så det var ikke højdemeterne der skulle slå os ud.

Inger guld og EFOL Europamester i W 65

Tirsdag stod den på 30 grader i skoven på mellemdistance, og vi kunne forvente mellem 150 til 240 højde meter på vores baner. Denne dag var vi noget mere nervøse for om Ellen og Agnes kunne finde rundt i en alpeskov i Italien.

Vi gav dem det helt store opfang, hvis de blev væk: Vend ryggen til de nøgne bjerge og løb til I rammer floden, så har I byen !!!

Denne dag var det Ellen der var flyvende og kom i mål efter 17 min, så der var Guld til Ellen. Banen var svær og den 1. post for dem var ca 500 meter fremme efter to vejvalg. (det er ikke børne venligt, det var min post 2). Agnes kom også igennem, men super svært var det, og sejt at de klarede det. Mads løb til Bronze i Herre 40. vi andre kom igennem og var glade. En virkelig en fin skov med masser af guf til hjerne og ben.

Tirsdag aften var der festbanket med fejring af dagens vindere. Vi fik Italiensk forret og tysk hovedret og fransk dessert. Der blev spillet op til dans efter maden.

Onsdag var det tid til udflugter men desværre var der voldsom tordenvejr, så det blev aflyst. Vi skulle op i 2550 meter og gå rundt om Die Drei Zinnen.

Vi klarede selv at gå rundt senere på dagen, da det klarede op. En ubeskrivelig flot tur, 9 km i 2500 meters højde.

Torsdag stod på stafet i et andet skovområde, som var mere diffust.

Pigerne var de eneste der klarede at finde deres poster W12 stafet, så det blev til guld. Vi andre var længere eller kortere tid om at komme rundt, men godkendte blev vi alle.

Et ufatteligt flot arrangement og vi er alle nærmest blæst om af oplevelser på flere fronter.