Søndag deltog 52 løbere fra OK Roskilde i runde 1 i årets divisionsturnering.
Vi vidste på forhånd, at vi var overmatchede og ikke var levnet mange chancer mod de øvrige 2. divisionsklubber. Men det forhindrede ikke, at vi havde en god dag i forårsskoven. Der blev da også leveret mange flotte præstationer af OK Roskilde-løberne. Vi var bare ikke mange nok. OK Roskilde havde banevinderen i fire klasser: D12 (Franka Søndergaard Pohl), D12B (dødt løb mellem Helene og Kirstine Christiansen), D70 (Inge Jørgensen) og H70 (Janne Brunstedt).
Finn Olsen havde valgt at holde sin 80 års fødselsdag sammen med os ude i skoven. Han blev ganske fortjent hyldet med et krus. På vort hold havde vi to debutanter, Bo Christensen og Henrik Juul Hansen. Franka Søndergaard Pohl deltog for 10. gang, Jette Kreiberg og Janne Brunstedt løb begge for 50. gang. Morten Jensen deltog for 75. gang og tangerede dermed Steen Baunehøjs klubrekord i antal deltagelser i divisionsløb. Søren Jessen fik et krus for et længe ventet comeback. Søren deltog senest i 2012. Valget som ”dagens divisionsløber” faldt på Michael Leth Jess. Michael var formand for klubben fra 2012 til 2020, hvorefter han tog to år som kasserer. I samme periode har Michael mange gange påtaget sig hvervet som stævneleder ved store og små stævner.
|
|
Næste runde afvikles den 4. september – men endnu vigtigere, nedrykningsmatchen skal løbes den 25. september.
|
|
|
|
Morten Jensen |
|
Link til resultater