Årets klubtur gik til to løb ved Hässleholm i Skåne.
Vi deltog i Hässleholms 2 løb, Älgot Cup finalen om lørdagen og Göingeträffen om søndagen med samme stævneplads begge dage. Skoven vi løb i, Mölleröd, lige uden for Hässleholm var i forbindelse med et større tidligere militærområde "Garnisonen". Gamle kort viste en mindre skov med mange stier, så det ville nok være "piece of cake", men det skulle vise sig anderledes. Skoven havde diffuse bevoksninger, ret meget underskov og meget ujævnt terræn, så det var ikke helt så fremkommeligt, som forventet af en bynær skov.
Lørdagens løb, Älgots Cup, var en ungdoms konkurrence op til D/H16, så med over 200 ungdomsløbere var det en livlig stævneplads. For voksne løbere var der kun åbne baner, men de var nu ganske udfordrende i et terræn, der var noget anderledes end en typisk dansk skov. Lærerigt for mange.
Alle resultaterne kan ses i Eventor.
Søndagens løb, Göingeträffen, blev løbet samtidigt med Ungdomsstafetten, hvor der var en 3-mands, en 4-mands og 7-mands stafet, så med omkring 50 hold af 3 til 7 løbere var der livlig aktivitet på stævnepladsen. Der blev løbet i samme område, som om lørdagen, så nogle af erfaringerne fra lørdagen løb kunne bruges. De fleste fik derfor en god oplevelse og var godt tilfredse med deres løb. Vi overnattede i hytten Solvik, der ligger i Åsljunga. Hytten var perfekt i størrelse til det antal OKR løbere vi var. |
Solvik |
Kort og vejvalg fra klubturen kan ses i Livelox og O-kort mappen
Janne
OKR løberne
Stævnepladsen
Stævnepladsen
Stævnepladsen