Tirsdagstræningen den 3. maj foregår på Mosede Fort og det omkringliggende parkområde.
Det er sprinttræning i historiske rammer. Mosede Fort blev bygget i 1916. I årene 1916-18 fungerer fortet både som kystbatteri, og også som en del af Tunestillingen – den fremskudte skyttegravslinje, der skulle beskytte København. Fortet var fuldt bemandet frem til 1922. Fra 1923 blev fortet kun brugt til øvelser og til prøveskydninger. Under besættelsen af Danmark 1940-45 brugte den tyske besættelsesmagt fortet som observationspost og fangelejr.
Mødested: Indgangen til Mosede Fort, Mosede Strandvej 87A, 2670 Greve. Se Google Maps.
Terræn: Detaljerede kurvebillede og mange detaljer på selve fortet men også by, strand og almindelig park med åbne græsområder, grillpladser og spredte bevoksninger.
Kort: Mosede Fort 1:3.000
Start: Mellem kl. 17:30 og 18:30.
Bane 3 krydser strandvejen så hold godt øje med trafik inden du krydser vejen.
Det er tre "korte" sprintbaner, men hvis man vil løbe længere distancer, er man velkommen til at løbe flere baner, fx starte med bane 1 til opvarmning og derefter løbe en længere bane. Blot husk at tilmelde flere baner, hvis du vil løbe flere baner.
Der anvendes små postskærme - og Sport-Ident bruges ikke. Men kort og baner kommer på o-track.
Tilmelding: Tilrådes - Senest lørdag den 30. april, hvis du vil være sikker på at få det kort du ønsker.
Tilmelding til casper.lindemann@gmail.com. Ungdomsløbere (MiniORK) sender kopi til John Tripax.
Casper Lindemann
Et par billeder fra området: