Hanne døde fredag den 3. marts som følge af den hjernetumor, der blev opdaget i februar 2022. Vi har dermed mistet en rigtig god og altid glad klubkammerat. Hanne var optimist og gik til alle opgaver med stor energi, entusiasme og et godt humør, der var smittende. Hanne og Michael kom til klubben i 2006 og ”fandt guld”, som Michael siger. Hanne blev et stort aktiv for klubben og var i en periode medlem af bestyrelsen, hvor jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med hende. Hanne var den store drivkraft bag designet og valget af det nye klubtøj, som vi nyder i dag, og som hun har varetaget salget af frem til nu. |
Hanne efterlader sig Michael og deres to børn Linea og Rasmus - vores tanker går til dem. Æret være Hannes minde. Vi er mange, som vil savne dig.
Anders Laage Kragh
Formand, Orienteringsklubben Roskilde