Blekinge er nok det mest alsidige landskab i Sverige. Her findes næsten alle de naturtyper man kan drømme om og orienteringsmæssigt er det både sjovt og udfordrende. Men der er også en grund til at knap 40.000. personer udvandrede 1851-1930 - Der er mange sten, klipper, skær, stenmurer, stenbunker, søer og relativt lidt dyrket jord.
"Vi sålde våra hemman och gav oss sedan ut, Blandt de tilbageblevne står orienteringssporten stærkt og OK Stigmännen i Karlshamn har de sidste 20 år arrangeret sommerstævnet ”Havs OL”. Enten ude i selve skærgården eller på kystens klipper i den evige sommersol. I år med udgangspunkt i idyllen Järnavik. Lørdag mellemdistance på Tjärö 15 minutters sejlads ude i Østersøen - Søndag langdistance på fastlandet. Morten Jensen og undertegnede var klubbens udsendte - et par håndfulde danske løbere deltog ud af godt 700 løbere. |
Tjärö: Kort og bane
Tjärö ejes af STF - den svenske turistforening - der købte den for 39.000 SEK i 1939. Den var hver en krone værd - et sommerparadis og et superdetaljeret terræn til en mellemdistance, der visse steder nærmest var en slags skovsprint under egetræerne. Jeg har døjet med en sejlivet fibersprængning i læggen og tog det derfor med ro, hvilket samlet set var en stor fordel i et terræn med gode bommuligheder og smed ikke mange minutter væk undervejs. OK Stigmännen skal i øvrigt have stor ros for at have løst en udfordrende bådlogistik - båden tog 50 passagerer - næsten uden ventetid. Søndagens langdistance var i min klasse på beherskede 5983 m, men de blev altså til 10174 m. En hård og varm orienteringslektion. Jeg vedlægger til inspiration (skræk og advarsel?) strækket 2-3 der er på 2163 meter - hvilket i min aftapning blev til 3182 m. Min fibersprængning syntes heller ikke det var sagen og for at trække pinen ud valgte jeg også at bomme post 8 og post 11. Post 8 har en vis pædagogisk værdi, som skoleeksempel på en parallelfejl. De samme terrængenstande er vist med røde og grønne pile. Spekulerede i fuld alvor på om posten var forsvundet. Næste år er begge dagene i udkanten af Karlshamn. Jeg tænker vi tager en klubtræningstur til Blekinge i løbet af efteråret? Søndagens langdistance: Kort og bane Michael Leth Jess |
Se resultater mm og flere baner/tracks via Eventor Mellem og Lang