Logo bose_sten.jpg

Klub / Aktiviteter

















To guld og en bronze til OKR ved DM-lang

Guld til Inge og Janne, Bronze til Ole.

DM weekenden forsatte søndag med DM-lang i Rosenvold skovene ved Vejle. Rosenvold skovene ligger nord for Vejle fjord og har stejle skrænter ned mod fjorden, og skrænterne gennemskæres af dybe slugte, så der var mange højdemeter på banerne. Selv de forholdsvis korte baner for de ældre løbere havde mange bakker, der skulle forceres. Ud over, at terrænet var meget kuperet med mange kurvedetaljer, var underskoven også mange steder ganske frodig med bl.a. græs, bregner og brombær, der nedsatte gennemløbeligheden. En del stier var desuden svære at se pga. bevoksning.

Inge Jørgensen hentede endnu en guldmedalje hjem til samlingen i klassen D75. Inge var 2 min. hurtigere end Mona Nørgaard på 2. pladsen.

Endnu større forspring til nr. 2 havde Janne Brunstedt i klassen H75, hvor han vandt med mere end 9 min., så det var en ret suveræn guldmedalje.

Ole Svendsen hentede en bronzemedaljer hjem i klassen H80.

    Ud over de 3 medaljetagere deltog følgende:
  • Nr. 4, Ane Veierskov i D75 (tæt på medalje)
  • Nr. 15, Jette Kreiberg i D65
  • Nr. 16, Inger Jessen i D65
  • Nr. 16, Hans Jessen i H65
  • Nr. 21, John Tripax i H75
  ole_lang.jpg
Ole på medaljeskamlen
 

inge_janne_lang.jpg
Inge og Janne på toppen af medaljeskamlen

OK Snab havde arrangeret et flot DM i en skov vi sjældent kommer i; jeg har ikke været der siden 2004 til Jysk-Fynske mesterskaber. Til Påskeløbene 2024 er der igen mulighed for at løbe i Rosenvold skovene og de nærliggende Grund og Tirsbæk.

Alle resultater mm kan ses på hjemmesiden for DM-lang

Janne


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     12. september 2023