Logo nytaar17_top.jpg

Klub / Aktiviteter

















Nytårsstafet: De unge viste vejen

For 52. gang afviklede Holbæk OK Nytårsstafet. I år foregik det i milde temperaturer i Kårup Skov. OK Roskilde stillede med beskedne seks hold, som dog alle klarede det godt.

Allerbedst gik det for vort yngste hold. Ellen Dyrlund Petersen, Oscar Larsen og Agnes Dyrlund Petersen vandt sikkert deres klasse foran tre hold fra Holbæk OK.

I veteranklassen blev OK Roskilde både toer og treer i en jævnbyrdig konkurrencen. Morten Jensen, Janne Brunstedt og John Tripax vandt det indbyrdes opgør mod Mogens Hald Kristensen, Inge Jørgensen og Ole Svendsen. Tisvilde Hegn OK vandt klassen, der havde syv hold til start.

I den største klasse – mixklassen med 21 hold – blev det til en flot tredjeplads ved Mads Pedersen, Runa Ulsøe og Henrik Juul Hansen. Tisvilde Hegn OK vandt også her. Vort andethold med Jan Frederiksen, Peter Mørup Jansen og Annemette Jansen blev nr 13.

Endelig var vi også med i familiestafetten. Her blev Søren Jessen, Mor Inger og Sine Pedersen nr 7.

  john_janne.jpg
2. plads i Veteranklassen: John og Janne.
Mogens manglede ved præmieoverrækkelsen
 

Nytårsstafet er ikke kun en kamp om placeringer. Det er også en markering af, at nu er vi gået ind i en ny orienteringssæson. Man ønsker godt nytår til hinanden, og selv om vi alle er blevet et år ældre, så er det med følelsen af, at vi går ind i en god sæson.

Tak til Holbæk OK for et velgennemført stævne.

Morten Jensen

oscar_agnes_ellen.jpg
1. pladsen i Børneklassen: Oscar, Agnes og Ellen

ole_inge_mogens.jpg
3. plads i Veteranklassen: Ole, Inge og Mogens

runa_mads_henrik.jpg
3. plads i Mixklassen: Runa, Mads og Henrik

Se resultater mm på hjemmesiden for Nytårsstafetten


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     8. januar 2023