Årets 1. etape, prologen, var sprint, men ikke en helt almindelig sprint, da det meste af banerne forløb i åbent klitterræn. Det gav da også en del udfordringer for mange, deriblandt OK Roskildes løbere. Det er ikke så almindeligt at løbe i klitter på kort i målestok 1:3000, så man kommer alt for hurtigt frem og kommer ofte til at løbe for langt.

Anden etape blev løbet i Kirkemilen, den klitplantage, hvor Den tilsandede Kirke ligger midt i. Klitplantagen består af et meget varieret klitlandskab med store åbne klitter og områder med svært gennemtrængelige fyrrekrat. Især det sidste gav selvfølgelig problemer for løberne; det er ikke let at finde en post i fyrrekrat, der er næsten uigennemtrængeligt, og hvor man må kravle mellem krogede fyrrestammer op og ned af klitter, til man når frem til posten placering. Og det er ikke sikkert man kommer frem til posten i første forsøg. Det var spændende og svært.

Tredje etape skulle løbes i Tversted klitplantage. Her har undertegnede ikke løbet siden til et Påske løb i 1999, så det var som at løbe i en helt ny skov. I det område, vi løb i, er der ingen åbne klitter, men en del bevoksede klitter, som godt kunne være udfordrende. Det meste af plantagen er mere åben skov, og kun enkelte steder er der tæt, men ikke uigennemtrængeligt som i Kirkemilen. Så der kunne løbes noget mere uden at blive fanget i krat.

Fjerde og femte etape var igen sprint, og der skulle løbes i Hjørring Centrum, så det var en rigtig sprint. Stævnepladsen var i en lille park, der kunne minde lidt om Folkeparken i Roskilde. To gange blev vi så sendt rundt i Hjørring by, der er en ældre købstad med forretninger, baggårde, skoler, institutioner, boligområder, parkeringsarealer og parker, så byen er fortrinlig til sprint, og banelæggeren havde udnyttet området til nogle gode udfordrende baner.