Omkring 200 skoleelever deltog tirsdag i et orienteringsløb i Boserup skov, hvor Roskildes Grå Pantere igen var i aktion.
Orienteringsløbet var amtsmesterskabet for skoler i "Roskilde Amt". Selv om der ikke er noget der hedder amter mere, så eksisterer det stadig inden for skole idræt, og hvert år afholdes der amtsmesterskaber i forskellige discipliner, bl.a. orienteringsløb. "Roskilde Amts" mesterskaber blev således afholdt i Boserup i dag, og omkring 200 elever fra skoler i Roskilde mødte op til en dejlig dag i Boserup, selv om det regnede lidt i starten. Heldigvis begyndte det først at regne mere efter løbet under oprydningen. Der blev i år løbet i tre klasser, begynder, let og mellemsvær. Børnene løb på to- eller tre-mands og enkelte fire-mands hold. Der blev brugt Sportident, for at gøre det lidt mere spændende, og børnene fik stræktider, som de flittigt sammenlignede. Nogle løb banerne hurtigt, mens andre tog den mere med ro, men alle havde en god tur i skoven. Selv de der var "blevet væk" under vejs, kom i mål i godt humør. |
|
Resultatlisten ses under billederne.
Janne
|