Logo sommer_boeg

Klub / Aktiviteter

















300 skolebørn til Skole OL i Folkeparken.

Næsten 300 elever fra 4., 5. og 6. klasse fra en række skoler i Roskilde deltog onsdag i Skole OL i orienteringsløb. Stævnet blev arrangeret af en del af OK Roskildes Grå Pantere.

Folkeparken var en smuk og idyllisk ramme om arrangementet på en solrig forårsdag, der dog var meget blæsende.

Skole OL hed tidligere Skolernes Findvej Dag, og før det Naturløbet, men konceptet er det samme. Eleverne skal dels klassevis finde poster i valgfri rækkefølge på tid og dels løbe en Supersprint, hvor der bruges Sportident. Orientering har siden 2019 været med i Skole OL, der dog var aflyst i både 2020 0g 2021.

Det var 11. gang OK Roskildes Grå Pantere stod for dette arrangementet, så vi har efterhånden fået så meget rutine, at arrangementet bare kører helt uden problemer, og med færre deltagere end vi har haft tidligere, var det for det meste ret afslappet, bortset fra målet ved Supersprinten, hvor mange elever kom samtidigt for at få aflæst Sportident pinden.

   

Ved starten på supersprinten er der dog også altid nogen trængsel, når de mange elever skal have udleveret kort, instrueres i brugen af Sportident og sendes af sted mod 1. post. Men der er indført strenge rutiner, der sikre at alle kommer igennem uden forsinkelser.

Supersprinten var i år en bane på 800 m, som de hurtigste løb på under 4 min. Eleverne gik højt op i tiderne, og de udleverede stræktidsstrimler blev sammenlignet flittigt. Flere ville også gerne forsøge at forbedre deres tid ved at løbe flere gange. Den flittigste løb banen 5 gange.

Da løbet er kommet under Skole OL, var der lidt mere at løbe for i løbet med de valgfrie poster. Klassen der fandt flest poster, som gennemsnit pr elev, vandt nemlig en tur til Skole OL Finalen, som i år er i Billund.

Vinderne blev en 4. klasse fra Hedegårdenes skole, en 5. klasse også fra Hedegårdenes skole og en 6. klasse fra Sct. Josef skole.

   


 

 

 

 

Janne


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     11. maj 2023