Logo bornholm_top.jpg

Klub / Aktiviteter
















Flot Höst Open

Endnu engang lagde Bornholm købstad og skove til Höst Open, som, trods vi jo løber orienteringsløb hele året, markerer en form for sæsonafslutning.

Fredag var der sprint på et nyt kort over Hasle. Der var stævneplads på fælleden lige syd for byen. Ud til Østersøen, som viste sig fra en lidt barsk side i weekenden. Sprinten fik mange rosende ord med på vejen.

Næste dag skulle vi til den samme stævneplads, men nu skulle der løbes i Hasle Lystskov. Måske var forventningerne ikke så store til dette terræn, men det lykkedes for Viking at lave nogle meget gode baner. Specielt var det, at vi startede direkte ud i "månelandskabet".

Søndagen bød på det imødesete terræn ved Dueodde. Der blev budt på baner med udfordringer, som vi sjældent oplever herhjemme. Stor tilfredshed, måske lige bortset fra de løbere, der løb på hvide og blå baner, som havde svært ved at udnytte det svære terræn.

OK Roskilde havde 18 løbere til start i en eller flere af etaperne. Men noget klubsammenhold opstod ikke, da alle satte sig forskellige steder på stævnepladsen.

Inge Jørgensen blev samlet vinder i D80 - og vandt også den indledende sprint. Lotte Thiesen blev nr 2 i Open4 (med 47 deltagere) og Tonje Pihl blev samlet nr 8 i D21.

  hostopen2.jpg
Opløbet på Dueodde Camping
 

Et velgennemført Höst Open 2025.


Starten på sprint I Hasle


Dueodde

Morten Jensen

Resultater mm. kan ses på hjemmesiden for Höst Open.

okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     30. oktober 2025