I weekenden den 8.-9. maj blev der afholdt Kreds Ungdoms Match (KUM), et af årets højdepunkter for landets bedste ungdomsløbere. I år forgik arrangementet i Nordsjælland med lørdagens prestigefyldte klassiske konkurrence i Tisvilde Hegn og søndagens traditionsrige stafet i Melby overdrev. Otte af OK Roskildes ungdomsløbere havde gennem forårets udtagelsesløb kvalificeret sig til året KUM, og der blev leveret flotte resultater. Andreas H Boesen var den, der var nærmest på en sejr, med en fornem 2. plads i ungdomsmatchens ældste klasse H19-20. Martin Laage Kragh løb i samme klasse og fik en flot 5. plads. I klassen for de yngste drenge H11-12, var det Alexander Ulsøe Jessen, der gjorde det rigtig godt med en meget flot 5. plads.
Martin Midtgaard Frich løb sig til en 9. plads i klassen H18-18.
Blandt pigerne var det Melissa Ulsøe Jessen der med en 8. plads i klassen D13-14 gjorde det godt. I samme klasse fik Mathilde H Boesen en 15. plads. I klassen D15-16 løb Amalie Tripax sig til 11. plads. Efter lørdag aftens fest skulle der så løbes stafet søndag morgen.
På stafetten løb Andreas Boesen 1. tur på østkredsens 3. hold. Andreas var hurtigst af alle og kom først i mål, men med de næste løber var kun få sek. efter. De næste løbere på holdet kunne derfor ikke holde føringen, så holdet endte på en flot 4. plads.
Alexander Ulsøe Jessen løb på østkredsens 4. hold, hvor han løb en rigtig god 3. tur og kom i mål sammen med de førende hold. Holdet endte på 3. pladsen. Alt i alt en flot indsats, hvor østkredsen samlet vandt lørdagens konkurrence, og hvor det også var østkredsens hold der vandt stafetten. På Østkredsens hjemmeside kan man se mere om KUM |
Andreas Boesen. Martin Laage Kragh. Martin Midtgaard Frich. Fotos: Helge LP.
|