![]() |
![]() |
Hvis du kunne tænke dig at prøve noget andet, end det du plejer at lave. F.eks. lær at finde vej et fremmed sted v.h.a. kort og kompas.
Altså være lidt mere sej og prøve kræfter med naturen, så prøv:
Vi kalder det Mini-ORK.
Der er baner af forskellig sværhedsgrad og længde, og man må gerne gå banen rundt.
Træningen foregår hver tirsdag. Ca. hver anden tirsdag er der speciel træning for MiniORK med efterfølgende spisning. MiniORK kan også vælge at deltage i den alm klubtræning.
Andre tirsdage er der kun den almindelige klubtræning, som MiniORK også er velkommen til.
Mødested er ofte i klubhuset, Bjældevej 20, Roskilde (en sidevej til Margrethehåbsvej) men kan også være ved startstedet.
Mødetid er normalt kl. 17:00.
Nogle gange træner vi på et kort over klubhuset og omegn. Andre gange kører vi sammen til Boserup skov, en anden skov eller et andet spændende område i nærheden. Man kan også selv køre til mødestedet og bagefter sige farvel og blive hentet på mødestedet.
Indtil du føler dig sikker, har du mulighed for at blive skygget, dvs. en erfaren voksen eller barn fra klubben følges med dig. Du har også mulighed for at løbe sammen med en kammerat eller dine forældre. Vi har kompasser til udlån. I vinterperioden er det jo mørkt, men det er ingen hindring for en sej orienteringsløber, og vi har kraftige pandelygter til udlån. HUSK overtrækstøj. Du kan som nævnt komme alene eller med dine forældre. Det er bedst, hvis du giver besked til mig i forvejen, evt. som SMS 2127 1880, men selv om du ikke tilmelder dig, skal vi nok finde et kort til dig og tage godt imod dig. Se evt. vores hjemmeside www.okr.dk. Ring eller skriv endelig, hvis du har spørgsmål. | ![]() Agnes og Ellen, Påskeløb 2024 |
Hilsen
John Tripax
Tlf 2127 1880, mail john@tripax.eu