Logo AndreasKimIsabella

Børn & Unge














Ungdomspokalen 2009

Modtagere tidligere år   

På træningsaftenen tirsdag den 10. november 2009 blev OK Roskildes ungdomspokal uddelt. Igen i år har Ungdomsudvalget valgt en ungdomsløber ud, som i særlig grad har udmærket sig og som vi gerne vil fremhæve og give et særligt skulderklap. Kriterierne for at komme i betragtning er et miks af sportslige præstationer og kammeratlig optræden, og pokalen kan kun kan erhverves af den samme ungdomsløber én gang.

Dette års ungdomsløber kunne faktisk have fået pokalen lige fra det første år, han dukkede op i klubben. Han har imidlertid fået så mange medaljer, udmærkelser og priser hen ad vejen fra anden side, at vi praktisk taget havde glemt, at hans navn ikke stod på ungdomspokalen! Men hvad er mere passende end at give ham pokalen i år, hvor han har fået sølv ved ungdoms-EM i sprint og demonstreret, at han ikke bare er Roskildes bedste orienteringsløber gennem tiderne, men også en af Europas bedste i sin aldersklasse.
Årets ungdomsløber 2009 er:

Andreas Hougaard Boesen

Andreas kommer ikke sovende til sine flotte resultater og mange medaljer. Han er særdeles flittig og ihærdig, hvilket især er imponerende, fordi han ofte træner alene for at imødekomme de særlige fysiske elementer og den intensitet, der ligger i hans træningsprogram. Han sørger også for, at klubbens medlemmer udfordres til både den ugentlige træning, hvor han er banelægger ind imellem eller ved det krævende Sankt Hans løb, han stod for i år. Man kan også altid regne med Andreas, når der skal laves byløb eller findes hjælpere til stævner, som OKR er arrangør af. Vi er nok også mange, der husker et helt fantastisk foredrag Andreas holdt om sine oplevelser ved JWOC i 2008. Andreas, som ellers går stille med dørene, viste ved den lejlighed, at have et lige så stort talent for kommunikation som sin lillesøster - det er ikke alle, der kan få klubbens teenagere til at sidde stille og lytte intenst i en halv time! Det er ikke kun klubbens unge, der vil følge og støtte dig fremover, Andreas, det vil vi alle sammen!

       
 

ET STORT TILLYKKE TIL ANDREAS !

Ungdomsudvalget


Tidligere er undomspokalen tildelt følgende:

1987 Arne Heydorn
1988 Niels Petersen
1989 Helle Witting
1990 Mette Witting
1991 Anne Mette Pedersen
1992 Daniel Larsen
1994 Ann Bille Simonsen
1995 Pernille Petersen
1996 Johan Aagaard
1997 Signe Petersen
1998 Mia Bille Simonsen
1999 Sofie Sørensen
2000 Kim Baunehøj Petersen
2001 Michael Kreiberg
2002 Lærke Sørensen
2003 Tobias Midtgaard Frich
2004 Camilla Meyer
2005 Line Kreiberg
2006 Martin Laage Kragh
2007 Ida Sander
2008 Amalie Tripax


okroskilde@okr.dk    Bjældevej 20, 4000 Roskilde        webteam@okr.dk    11. november 2009