Logo Skifte

Børn & Unge














OKR ungdomsløbernes resultater i år 2010  


Resultaterne fra 2009 kan ses her  

SM-stafet, Grib Skov, 17. April.

Bronzemedalje til OK Roskildes H-20 hold ved SM-stafet.

OK Roskilde deltog med 3 ungdomshold i sjællandsmesterskabet i stafetorientering, og det blev til bronzemedaljer holdet i H-20 klassen. Holdet bestod af H-20 drengene Martin Midtgaard Frich og Jacob Laage Kragh samt Amalie Tripax, der måtte løbe sammen med drengene.

I klassen DH-12 havnede holdet med Rasmus Møller Jess, Rasmus Mørup Jansen, Alexander Ulsøe Jessen lige uden for medaljerækken, idet holdet fik en 4. plads.

     
Bronze H20: Amalie, Jacob og Martin.

Det sidste hold i klassen DH-14 med Mads Midtgaard Frich, Mathilde Hougaar Boesen og Melissa Ulsøe Jessen gennemførte desværre ikke.

Til toppen af siden  

DM-nat, Grenå Plantage, 10. April.

Guld til Andreas Boesen og bronze til Christian Vindegaard Grønberg ved DM i natorientering

Årets første danmarksmesterskab, DM nat, blev afviklet i Grenå Plantage, en flad plantage med gamle nåletræer og et område med indlandsklitter med et detaljeret kurvebillede.

Andreas Boesen fik en fortjent guldmedalje efter en suveræn sejr i klassen H20 med over 20 minutter ned til nummer 2. Det var Andreas' anden DM-nat guldmedalje, idet han sidste år vandt i klassen H18.

Christian Vindegaard Grønberg løb også i klassen H20 og sikrede sig sin anden DM medalje i natorientering ved at blive nr. 3. Christian fik sidste år en bronzemedalje i klassen H18.

      Nat Guld
Guld til Andreas og bronze til Christian i H20.
 

Amalie Tripax deltog i klassen D16 og blev nr. 8.

Til toppen af siden  

SM-nat, Valby Hegn, 17. Marts.

Sølv til Amalie Tripax ved SM-nat

De sjællandske mesterskaber i natorientering blev i år afviklet over tre løb i marts måned, hvor mesterskabet blev afgjort ved det samlede resultat af de bedste 2 ud af de tre løb. Der blev løbet i Bøndernes Hegn, Nyrup Hegn og Valby Hegn.

Amalie Tripax sikrede sig den samlede 2. plads og dermed sølvmedaljen i klassen D-16 efter en 2. plads ved første løb i Bøndernes Hegn, en sejr ved det næste løb i Nyrup Hegn og endelig en 2. plads ved det sidste løb i valby Hegn. Det var et tæt opgør med Nicoline F. Klysner fra FIF Hillerød, der blev den samlede vinder og Cecilie F. Klysner, FIF Hillerød, der blev nr. 3.

 
 
 

     

Til toppen af siden  

okroskilde@okr.dk    Bjældevej 20, 4000 Roskilde        webteam@okr.dk    22. april 2010