BEMÆRK, at løbet er flyttet til anden tirsdag i december.
Kort: Roskilde midtby og parker, april 2016, udleveres i plastpose. Målestok: Lang bane, 1:5.000; Øvrige baner, 1:4.000. Bemærk: Kortet skal betragtes som sprintnorm, dvs. bl.a. må mørkegrøn og olivengrøn farve ikke passeres. |
Mødested, start og mål: Maglekildevej 10 - Indgang fra Weysegangen - overfor indkørsel til Maglekilde P-plads.
Parkering: Hverdage 3 timer indtil kl 19. Husk P-skive.
Start: Mellem kl. 17.45 og 18.30. MiniORK starter kl. 17.30.
Postindsamling påbegyndes kl. 19.15. Hjælp med postindsamling, min 3 stk., giver 3 point i den gennemgående konkurrence.
Efter løbet serveres det traditionelle juletraktement, kaffe, kakao, æbleskiver og brunkager indendørs.
Nissehue: Hvis nissehue medbringes og bæres under løbet, gives 3 point i den gennemgående konkurrence.
Kontrolsystem: Sportident - har du ikke kan du låne. SI-enheder på udvalgte poster.
Løbet er fortrinsvis på fast grundlag. Alm. løbesko, om muligt med grove riller anbefales. Dog afhængig af vejret, evt glatføre.
Posterne: Nogle poster er placeret på private områder. Efter aftale, men alligevel kan der jo komme indsigelser. I så fald, skal I ikke begynde at diskutere, men beklage og sige, arrangøren har fået tilladelse. Få evt. navnet på pågældende og lov, at I siger det til undertegnede.
Tilmelding SI-nummer og bane ønske sendes til per@tripax.eu senest søndag 10. december kl. 18, hvis du vil være sikker på at få et kort. Der vil være ekstra kort i begrænset antal.
Husk pandelampe, og se i øvrigt generel invitation til byløbene med bl.a. pointreglerne for den gennemgående konkurrence.
Hilsen
John Tripax
Banelægger, stævneleder, overdommer m.m.