Logo Bykort

Klub / Aktiviteter
















Flot finale for Vintertræningsløbene .

Lørdag den 26. februar blev finalen for Vintertræningsløbene, i dag tale VTR-løb, afviklet i Boserup Skov. Solen stod højt på himlen, der var forår i luften og mange glade løbere i skoven. Isslaget holdt sig på den rigtige side af Storebælt. Den eneste is vi så i skoven var et hul, hvor én af de faste poster stod indstøbt i is på bunden af hullet. Dagens banelægger, Mathilde Boesen, sørgede klogeligt for at få snitzlet rundt om hullet, så ingen løbere blev bragt på glatis.

Løbene har gennem hele sæsonen haft god deltagelse med pænt over hundrede deltagere hver gang. Sæsonens første løb foregik i smukt efterårsvejr i Klinteskoven på Møn. Herefter fulgte løb under strenge vinterforhold med usædvanligt meget sne. Det blev da også til en aflysning af afdelingen i Ny Tolstrup den 28.11 og meget dårligt føre søndagen efter ved løbet i Fruens Plantage den 5. 12. Standarden har været teknisk høj med anvendelse af SportIdent ved alle løb og fortrykte kort.

OKR gjorde det flot med vindere på 4 baner. Kim Baunehøj vandt finalen for bane Sort Lang, mens Steen Baunehøj vandt bane Sort Mini > 50 år. Begge vandt også disse baner i 2010! På Bane Gul vandt Rasmus Krogh Madsen og på bane Grøn vandt lillebror Anders Krogh Madsen. Der blev andenpladser til Hanne Petersen på bane Sort mini >50 år og til Mogens Bruun på bane Sort Mini > 50 år. Endelig blev det til en tredjeplads til Claus Pedersen på bane Sort Mellem.

Læs også Mogens´ kommentar på bloggen om organisering af løbet, vi hørte stor ros til banelæggeren efter løbet!

Hanne Møller Jensen

okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk    27. februar 2011