Bronze ved JEC Langdistancen

Af Andreas Boesen

Søndag d. 18. september afsluttede jeg min internationale juniorkarriere på fornemste vis med en tredjeplads ved Junior European Cup i Villach i Østrig. Selvom stævnet er et uofficielt mesterskab, var der stadig to juniorverdensmestre og mange stærke nationer som Schweiz og Norge til start.

På sprinten to dage tidligere havde jeg en langsom dag, hvor jeg endte på 12.-pladsen næsten 2 minutter efter. Mine ben var utrolig tunge måske på grund af gårsdagens 15 timers biltransport. Anderledes blev det på stafetten, hvor jeg løb sidste tur på andetholdet. Jeg havde flyvende ben, og vi endte på en 7. plads +2:20 min. efter vores førstehold på 2. pladsen.

Dagen efter stod den så på langdistance, som var henlagt til ”det mest stenbelagte område i Alperne” ifølge arrangørerne. Før løbet var planen derfor at fange bommet i præ-stadiet og gennemføre sikkert.

Allerede da jeg vendte kortet ud fra startboksen, kunne jeg se, at dette løb krævede dyb koncentration hele vejen igennem. På startlisten havde jeg en god nordmand og juniorverdensmesteren Robert Merl henholdsvis 2 og 4 min. foran mig. Efter mig havde jeg Marius liggende 4 min. efter, men jeg gav ikke disse faktorer nogen betydning. Dog hentede jeg allerede nordmanden ved post 3 og satte ham af på vej til post 5, så jeg tænkte første gang her, at det ikke var en helt ringe start.

Jeg fortsatte meget koncentreret fremad og tjekkede kortet og stoppede eventuelt, hvis jeg var i tvivl. På vej til post 9 tænkte jeg, at terrænet ville ligge rigtig godt til Marius og ganske rigtig; Han passerede lige så stille forbi, og jeg mistede ham af syne efter post 11. Det ændrede dog ikke i planen, for jeg vidste, at Marius var bedre. Dette kunne dog ikke ses tydeligt, da jeg pludselig mødte ham igen ved post 14 i et noget tvivlsomt område set med korttegningsbrillerne.

Jeg hægtede mig på tempoet, men på langstrækket til post 16 holdt jeg mig til min egen plan og gik mere direkte ind i det grønne område. Post 16-19 tog jeg yderst forsigtigt, fordi jeg vidste, at man ikke ville kunne læse sig ind igen, hvis man først blev væk her.

Jeg kommer helt perfekt igennem og vælger derefter et længere udenoms-vejvalg til post 20. Jeg var sikker på, at dette ikke ville være det hurtigste, men efter en høj hjerneaktivitet i længere tid var det sikrest at sætte tempoet op på den nemme løsning. Jeg taber kun ét minut til Marius, der går mere direkte, og derfor var den procentmæssige forskel i vores stræktider lavere end på mange af de andre stræk.

Jeg tænkte derude, at jeg havde gjort et godt arbejde, og at den nu bare skulle hjem. Mit succeskriterium inden løbet var at gennemføre uden bom, og indtil videre var det næsten lykkedes 100 pct.

Min placering druknede dog i al den anden danske succes, eftersom Thor Nørskov og Marius drønede ind samtidig. Det stod dog hurtigt klart, at jeg lå nummer 3. Det var fantastisk at gennemføre et så svært teknisk løb så godt og samtidig blive belønnet for det.

Efterfølgende tog vi videre til Slovakiet for, at juniorerne kan forberede sig på næste års JWOC. Jeg kan ikke være med mere, da jeg nu rykker op. Det bliver nyt og anderledes, og jeg har allerede taget det første skridt ved at flytte til Århus i sommers. Så nu står den på træning og nye mål.

JEC, Østrig. Lang M20, 8,5 km:
     1. Marius Ødum      59:50
     2. Martin Vister (NOR) +3:13
     3. Andreas Boesen      +3:54

Kort og vejvalg kan ses her