Logo Rorvig

Klub / Aktiviteter
















Sæsonen er i gang.

OK Roskilde havde 57 løbere til start i årets første divisionsmatch, der samtidig markerede indledningen på den nye løbssæson.

Med en smuk stævneplads ned til Bøgestrømmen – og nogle gode baner i Viemose Skov, stod O 63 Vordingborg for et velgennemført stævne. Trods det beskedne antal løbere fra OK Roskilde lykkedes det dog at besejre Søllerød OK stort. Længe var der spænding i udfaldet mod FIF Hillerød, der dog trak fra til sidst. Tisvilde Hegn OK var derimod ganske suveræne og vandt alle deres tre matcher stort.

På de 12 baner var der to vindere fra OK Roskilde. Bjarne Pedersen vandt bane 4A og Inge Jørgensen bane 4B. Hertil kom en håndfuld tredjepladser ved: Aksel Andersen (bane 3A), Carina Meyer (4B), Mogens Hald Kristensen (5), Birgitte Tripax (6) og Leonard van Bronswijk-Naulin (8).

På holdet deltog Steen Baunehøj for 50. gang. I 51 divisionsstævner siden 1988 har Steen kun været fraværende en eneste gang – imponerende.

Som dagens løber blev Rasmus Krogh Madsen valgt. 11-årige Rasmus har kun løbet orienteringsløb i et år, men hører allerede nu til blandt årgangens bedste i Danmark. Han har udover et stort talent også en enorm vilje.

Resultaterne blev:
OK Roskilde – FIF Hillerød 90 – 103
OK Roskilde – Søllerød OK 101 – 52
OK Roskilde – Tisvilde Hegn OK 65 – 134

Næste runde afvikles 22. maj i Grib Skov.

Morten Jensen

Klik på billederne for at se dem større!

    Steen 50 gange
Steen Baunehøj deltog for 50. gang

Rasmus
Rasmus Krogh Madsen blev dagens divisionsløber


Førstegangsdeltagere
Førstegangsdeltagere
 


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk     7. marts 2011