Logo Sommerbøg

Klub / Aktiviteter
















Guld til Inge og sølv til Janne ved et drivende vådt DM-Mellem.

Vejrguderne viste sig fra den værste side lørdag ved DM Mellem i Grønholt Hegn ved Hillerød. Der var næsten ingen pauser i den skybrudsagtige regn, som flere gange blev kombineret med masser af lyn lige ved stævnepladsen efterfulgt af kraftige tordenskrald.

Moserne voksede i størrelse, og åer blev til floder i løbet af formiddagen. Løbespor blev til fuger og senere til åer. Da de sidst-startende kommer i skoven, var det efterhånden svært at få kortet til at passe, for virkeligheden derude var meget mere blå! Alle løbere kom gennemblødte hjem, og heldigvis lå temperaturen da lidt over 20 grader, så ingen nåede at blive blåfrosne!

Det blev til to medaljer til OK Roskilde. Inge Jørgensen sikrede sig en flot guld-medalje i D65, næsten 2½ minutter foran sølvvinderen. Janne Brunstedt vandt sølv i H60, kun 21 sekunder fra guldet.

Tæt på medaljer kom de to brødre Anders og Rasmus Krogh Madsen, som begge sluttede på en fjerde plads i h.h.v. H10 og H12. Rasmus var kun tre sekunder fra bronzen! Karoline Fonager Ulsøe Johansen kom på en flot femte plads i D10. Samme placering fik Alexander Ulsøe Jessen i H14 og Amalie Tripax i D16.

Desværre var der ikke en medalje til Andreas Hougaard Boesen denne gang. Han blev overhalet af hele juniorlandsholdet og endte som nr. 6 i H20. Andreas har siden Junior-VM i Polen i juli døjet med skader, som har begrænset hans løbetræning i sommer.

Jytte Hougaard


Inge og Janne med Guld og Sølv medaljer


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     28. august 2011