DM Ultralang fandt i år sted ved Bidstrup gods syd for Langå. Godsejeren havde lukket orienteringsløberne ind på godset, selv om han i sin tale fortalte, at han havde været lidt skeptisk i starten! Stævnepladsen lå således i den ene ende af godsets store gårdsplads med udsigt til den flotte hovedbygning i barok stil. Skovene havde spændende udfordrende kurver til de meget lange baner, og dertil viste foråret sig fra sin allerbedste side med en bagende aprilsol. Fantastisk dag til o-løb!
Andreas Hougaard Boesen startede sidst i H20 på sin bane på 17,2 km, men kom ind på en flot anden plads, kun 1.48 minutter efter vinderen Marius Thrane Ødum (OK Øst), i tiden 1:41:07 og kunne dermed få sølvmedaljen hængt om halsen.
Amalie Tripax sikrede sig bronzemedaljen i D16 i tiden 1:20: 06 på den næste 10 km lange bane. Guldet gik til Miri Thrane Ødum fra OK Øst og sølvet til Amanda Falck Weber fra Tisvilde Hegn.
Janne Brunstedt måtte i H60 endnu en gang se guldet gå til Kjeld Johnsen fra Tisvilde Hegn og sølvet til Niels Møller Petersen fra OK FROS. Han måtte derfor igen ”nøjes med” bronze- i tiden 1:22:49 til de knap 10,5 km. Dermed blev billederne af sejrskamlerne i H60 ved DM Sprint og DM Ultralang sjovt nok helt ens!
Andre Top 10-placeringer:
Jytte Hougaard
Medaljetagerne ved DM ultralang i Bidstrup: Janne, Amalie og Andreas. |
Se mere om DM Ultralang