Naturløb for over 200 børn i Hyrdehøj.Fredag arrangerede OK Roskilde Orienteringsløb for over 200 børn fra 5-7 klasse fra Tjørnegårdsskolen og Absalon skole. Stævnet var en af en række Naturløb, der arrangeres i samarbejde med Aktiv Rundt i Danmark. Konceptet for Naturløbet er, to forskellige ”baner”, som alle kan prøve: 1) ”Poster i valgfri rækkefølge” – kort med f.eks. 20 poster, som kan opsøges i valgfri rækkefølge. Der bruges almindelige stiftklemmer og klippes i klippefelter på kortet. Klasserne med flest fundne poster pr. elev pr. klassetrin kan eventuelt præmieres. 2) ”Super-Sprintbane” med elektronisk tidtagning max.. 1.000 m, der må løbes flere gange – bedste tid m/k pr. klassetrin kan eventuelt præmieres. Naturløbet var en succes, det var stålende vejr, og de fleste børn gik til opgaven med at finde flest mulige poster med stor iver. |
Trængsel ved Super Sprinten |
Det var dog Super Sprinten, hvor der blev brugt SportIdent til tidstagning, der var det største hit. Her forsøgte mange sig flere gange på banen for at forbedre deres tid.
Se også omtalen på Dansk Orienterings-Forbunds hjemmeside
Roskilde Dagblad har lørdag ligeledes en omtale af arrangementet. Se uddrag på Dagbladets hjemmeside.
Janne
Den første klasse klar til start
Første post er fundet
Eftersnak
Målpigerne i et stille øjeblik
Her er flere billeder fra Naturløbet i Roskilde.