Råt vejr på 3. etape, bedring på 4. etape af OO Cup.
3. etape af OO-cup var en hård omgang for OKR løberne. Vejret gjorde det ikke lettere. Termometeret vist kun 8 C og det regnede til og med, så tankerne gik tilbage til en etape ved JWOC i Italien i 2009. Som en prik over i'et så startede alle OKR løberne som nogle af de sidste på deres baner; det gjorde at der ikke var mange løbere i skoven (det er rart at se andre undervejs) til gengæld var der mange spor (også de forkerte !). Disse hårde betingelser kan også aflæses af resultatlisten; således måtte Hanne og Leni udgå, efter større bom, Jesper faldt og slog sig og valgte at bryde af, Christian smadrede sit kompas! og Rasmus tabte sit kort.
Jeg havde dagen forinden købt løbebriller (ikke læsebriller) med læsefelt for at kunne læse kortet, men pga regnen udsatte jeg debutten med disse til 4. etape. Kortet for 3.etape er oploadet på Picasa, og ser du på min bane, så brugte jeg 55 min fra post 4 - post 13 men "kun" 28 min fra post 13 til mål; det siger noget om sværhedsgraden i den NØ del af skoven. Michael og jeg løb i øvrigt de fleste af strækkene 2-14 sammen, da vi startede næsten samtidigt og hurtigt fandt sammen. Tak Michael for givtigt samarbejde om denne svære del af banen.
På 4. etape var alt lige som blevet bedre; det regnede ikke det var blevet varmere og vi startede ikke som de sidste men derimod som de første. Alle fik en bedre tur i skoven, dog måske med undtagelse af Hanne, der var så uheldig at komme forbi et jordbi bo, der var blevet generet af en anden løber. Bierne overfaldt også Hanne, som fik mindst 10 bistik og tilsidst måtte smide noget af løbetøjet, da bierne også var kommet ind under tøjet - flot at du gennemførte!
Jeg havde fornøjelse af mine ny anskaffede løbebriller, så nu kunne jeg læse kortet til og med. Surt at dåbsattesten trykker på denne måde!
Også flere danske eliteløbere deltager i OO Cup og sætter deres præg på eliteklasserne; således ligger Marius Thrane Ødum og Rasmus Thrane Hansen henholdvis 2 og 3 i H21E, i D18 er Ita Klingenberg nr 2, I D20 er Ida Bobach og Emma Klingenberg henholdsvis 1 og 2 og i D21E fører Signe Søes..
Se mere om OO Cup.
Anders
Hanne beretter og sin bane og sine oplevelser med bierne