Logo Spring Cup vindere

Klub / Aktiviteter
















Spring Cup CF - Et virtuelt verdensstævne!

Igen i år har vi kunnet konstatere, at muligheden for at teste Spring Cup skovene på computeren, har været en overvældende og verdensomspændende succes.

Boserup Skov ved Roskilde har lagt kort til 3 virtuelle o-stævner i Catching Features fra lillejuleaften og indtil midten af januar: ”Spring Cup CF” Day, ”Spring Cup CF Night” og ”Spring Cup CF Night Bonus”. Michael Kreiberg har været banelægger på disse virtuelle løb.

Næsten 340 løbere prøvede kræfter med dagløbet, 300 med natløbet og 230 med bonusløbet. Blandt de mange mere eller mindre troværdige identiteter hos løberne, gemmer der sig angivelig deltagere fra 40 forskellige nationer – foruden det meste af Europa (inklusive Vatikanet), New Zealand, USA og Canada også mere ydmyge o-nationer som Brasilien, Senegal, Somalia, Pakistan, Mali og Seychellerne.

Både ”Bullen”, ”Slowfox”, ”Falck’en” og ”Lostinthewood” var på startlinjen, men igen i år kan det konstateres, at en række af den virkelige o-verdens talenter benytter Catching Features til at pudse formen af mellem juleferiens udskejelser ved bordet: Albin Ridefelt, Marius Thrane Ødum og Thor Nørskov har alle været flittige gæster.

Blandt de hurtigste deltagere, der huskede at opgive deres emailadresser og som kun er startet én gang i hvert løb, er de 3 vindere af fri start i Spring Cup 2011:

Om 2 måneder ses vi i forårssolen til et snefrit stævne!

Spring Cup
 

 

Michael Leth Jess
OK Roskilde, Stævneleder 2011
michael.leth.jess@gmail.com


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk     24. januar 2011