Logo Natløb

Klub / Aktiviteter
















Guld til Inge Jørgensen og Ole Svendsen ved SM-nat.
Sølv til Rasmus Krogh Madsen.

De sjællandske mesterskaber i natorientering blev i år afviklet over tre løb, hvor mesterskabet blev afgjort ved det samlede resultat af de bedste 2 ud af de tre løb. Der blev løbet i Kongelunden, Egebæksvang og Aggebo-Græsted Hegn.

Inge Jørgensen sikrede sig gulvmedaljen i klassen D65 ved 2 sikre 1. padser og en 2. plads i de 3 afdelinger.

Ole Svendsen vandt suverænt de 2 første afdelinger i klassen H65, så guldmedaljen var sikker selv om Ole havde fejlklip ved sidste afdeling.

Rasmus Krogh Madsen, der løber sin første natløbssæson, sikrede sig en sølvmedalje i klassen H-12. Der var så stor jævnbyrdighed i klassen, at der måtte fintælling af sekunder til for at afgøre placeringen af guld, sølv og bronze .

I seniorklasserne uddeles der kun guldmedaljer til vinderne, mens nr. 2 og 3 må nøjes med æren. På de ærefulde pladser var der flere OK Roskilde løbere, nemlig Runa Ulsøe med en 2. plads i D45, Claus Sihm med en 2. plads i H40, samt Aksel Andersen med en 3. plads i H55.

SM nat lægger op til DM nat, der foregår lørdag den 16. april i Gurre Vang og Krogenberg Hegn ved Tikøb.

Janne Brunstedt


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk     18. marts 2011