Så skal vi i skoven igen! På tirsdag står den på kompastræning og der tilbydes følgende baner:
Og dertil en let bane på 2,8 km og en begynder bane på 2,6 km. Let bane kan anbefales, men er man ikke så fiks i skoven, så er det nok bedst at have skygge med.
For langt de fleste anbefales det at løbe de svære, men er man ny (2 år> i klubben), er det højst sandsynligt bedst at løbe mellemsvær. Men bare rolig – man kan jo aldrig blive helt væk i Boserup!
Momentet:
Kompastræning er vigtigt, eftersom vi bruger kompasset en del, når vi er til konkurrencer. Jo ældre man bliver og jo sværere baner man løber, jo mere relevant bliver det at træne.
Kort sagt går det ud på, at der er ”hvidt” (altså kortdetaljerne er fjernet) i mellem posterne, således, at det kun er stregen mellem posterne man kan se. Her gælder det så om at tage en kompaskurs og ramme posten. Når det hvide er fjernet, kan man nemlig ikke gøre andet!
Bemærkninger:
Der løbes på de faste poster (undtagen let + begynder).
En bøn til jer garvede o-løbere: det er fedt, at I kan skoven og posterne udenad, men prøv at bruge kompasset, i stedet for at ”snyde” og løbe udenom på stierne. Ellers får man ikke noget ud af træningen!
Vi mødes OMKLÆDTE i klubhuset kl. 18 (17.45 for ungdommen), hvor der vil være kort instruktion inden afgang til skoven. Hvis man er i tvivl om momentet, anbefales det at dukke op i klubhuset inden træning, da der ikke vil være instruktion i skoven.
KORT HENTES I KLUBHUSET!
Husk desuden at tilmelde jer til spisning – vi skal ha’ wildt!
Velmødt i skoven!
Mathilde Boesen