Logo Sommerbøg

Klub / Aktiviteter
















Karoline og Aksel vinder Vikingedysten

Vikingedysten er et af OK-HTFs årligt tilbagevendende arrangementer. Det finder sted i og omkring Jels i forbindelse med Jels vikingespil. Der er kortdistance fredag aften, og mellemdistance lørdag og søndag hvor det er detsamlede resultat der tæller. Fredag aften blev løbet i den jomfruelige Taps Øre ved Christiansfeld, Lørdag blev der løbet i Pamhule ved Hammelev og søndag i Stensbæk Plantage ved Arnum.

Såvel Aksel som Karoline havde en smule problemer i Pamhules brombær og brændenælder – eller også lagde de bare lidt forsigtigt ud? Med hhv en 3. og en 2.-plads som udgangspunkt var der i hvert fald noget at kæmpe for i Stenbæks indlandsklitter søndag.

Og kæmpe gjorde de begge så overbevisende at de lagde alle konkurrenter bag sig og endte på samlet 1.plads. For Karoline var der tale om forsvar af sidste års vinder t-shirt.

Både Vikingedyst og Vikingespil har fundet sted i mere end 30 år. Det er et rigtig hyggeligt og godt stævne med spændende udfordrende baner, mulighed for at spise grill-mad på Jels skole og se vikingespil ved Jels sø om aftenen - rigtig sjovt og underholdende for både børn og voksne.

Næsten 300 orienteringsløbere fra nær og fjern gæstede Jels i weekenden 1-3. juli 2011 for at løbe den 35. Vikingedyst i rækken, hvor der foruden danskere var deltagere fra Sverige - Norge - Tyskland og Israel.

Foruden de individuelle præmier løbes der til Vikingedysten om flotte vandrepræmier, 3 vikingetrofæer: Vikingehjælmen, Vikingesværdet og Vikingeøksen.

       
Karoline og Aksel

Vikingehjælmen for flest deltagere (vist 16 gennemførende deltagere iår) blev i år for første gang blev vundet af en klub fra Sydkredsen nemlig OK-SYD, hvor det tidligere kun har været nordkredsklubber der har hjemført dette trofæ. Vikingesværdet, som er en Ungdomsvandrepræmie gik til OK-Sorø (med 3 2.-pladser) og det er førstevikingetrofæ en Sjællandsk klub hjemfører. Vikingeøksen, som er en seniorvandrepræmie gik til OK-GORM fra Jelling (4 senior-resultater tæller).

Hvad med om OK-Roskilde næste år laver klubtur til Vikingedysten og forsøger at hjemtage alle tre trofæer?

Runa


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     12. juli 2011