Efter 2 kvalifikationsløb på den lange distance er Inge, Janne og Ole klar til A-finalen ved WMOC i Ungarn. Jettes 2 løb rækker til B-finalen. Lang løbes i bjergene lidt nord for Pécs, hvor der er typisk karst terræn, dvs. masser af huller og større eller mindre lavninger. Terrænet er temmeligt kuperet, og specielt det første kvalifikationsløb bød på ret så store stigninger. Inge kvalificerede sig sikkert til finalen i D65 ved at blive nr. 6 på det første løb og løbe sig til en sejr i andet. løb. I D65 er der i alt 198 deltagere, der løber i 3 heat, hvor de 27 bedste fra hver går videre til A-finalen. Janne kvalificerede sig også sikkert til finalen i H60 ved at blive nr. 4 i første løb og nr. 2 i andet. I H60 er der 6 heat med 62 løbere i hver, ialt 370, så kun de 14 bedste sammelagt efter de to løb går videre til A-finalen. Ole fik en 15. plads i det første løb. Oles tid på andet løb rakte til en samlet placering som nr. 13, så også Ole kom i A-finalen. I H65 er det også kun de 14 bedste fra hver af de 6 heat, der går videre til A-finalen. |
Ole efter dagens løb, hvor han netop kvalificerede sig til finalen |
Begge Jettes kvalifikationsløb resulterede i placeringer omkring nr. 40, så da der går 27 fra hver heat videre til A-finalen, kom Jette i B-finalen.
Torsdag er hviledag, og lang finalen løbes fredag.
Janne