I disse dage løbes der World Masters Orienteering Championships (WMOC) i Ungarn med stævnecenter i byen Pécs i den sydlige del af landet. Omkring 40 danskere, heraf 4 fra OK Roskilde, har valgt at deltage i disse løb, hvor der kåres verdensmestre i sprint og lang i klasserne for 35 år og opefter - den ældste klasse er H95. Lørdag startedes der med sprintkvalifiation, der var henlagt til centrum af Pécs; en historisk bydel omgivet af gamle borgmure og med masser af luskede baggårde. Inge Jørgensen og Janne Brunstedt startede godt. Begge blev nr 2 i deres heat i henholdsvis D65 og H60. I D65 går de 27 bedste i hvert heat videre til A-finalen, mens der i H60 kun går 16 fra hver heat videre til A-finalen, da der i denne klasse er 5 heat af 70 løbere. Søndagens sprintfinale foregik i byen Komló, en helt anderledes nyere industriby. Det anderledes terræn gav mange løbere problemer, bl.a. Ok Roskildes løbere. |
Jette på vej i mål Janne på vej til sidste post |
Efter en hviledag mandag, fortsætter WMOC med 2 kvalifikationsløb på lang tirsdag og onsdag, mens finalen løbes fredag.
Der diskuteres vejvalg efter løbet
Se evt mere på WMOC hjemmesiden og på DOF's hjemmeside, hvor der berettes om danskernes resultater.
Janne