I lørdags deltog 4 af OK Roskildes løbere, 2 damer og 2 herrer, i Adventurerace NV i Holbæk, der blev arrangeret af Holbæk Orienteringsklub, Holbæk Klatreklub og Holbæk Kajakklub. Der deltog i alt 32 hold med 2-3 deltagere på hvert hold. Man havde sat deltagerbegrænsning på 30 hold. I dameklassen deltog 6 hold og vindere blev Hanne Jessen og Amalie Tripax i tiden 2 t 39 min incl. evt. strafminutter, og der var kun 2 herrehold, der var hurtigere. I herreklassen deltog 8 hold og her vandt Søren Jessen og Mads Pedersen på et 3-mandshold i tiden 2 t 9 min. Der var tillige en stor mix-klasse med vindertid 2 t 52 min. Første del var et mangeposteløb i Holbæk, derefter ca 20 km cykling hvor arrangørerne kraftigt anbefalede mountain- eller city-bikes, kajakroning og klatring og til sidst et O-løb. Vejret holdt tørt og det var faktisk et rigtig godt konkurrencevejr. På første billede er Hanne og Amalie ved at forcere det høje Mont Arnold, i daglig tale kaldt Arnolds Bjerg. Næste billede viser Amalie i en svær balancegang. Herunder er det Hanne og Amalie der skal prøve, om de kan undgå at blive våde. Mon vores helte undgik at blive våde? Nederst er det holdet med Søren og Mads på vej på cyklerne. Stort tillykke til de 5 vindere. Måske kan vi få deltagerne til selv at fortælle lidt mere. Hvis der bliver en gentagelse, kunne det jo være, de fires oplevelse kunne lokke flere med fra OKR næste gang. John Tripax Se mere om Adventurerace NV |
Hanne og Amalie på vej op ad Mont Arnold Amalie i svær balancegang |
Hanne og Amalie på klatrevæg
Holdet med Søren og Mads på cyklerne