Logo dm_stafet

Klub / Aktiviteter
















DM-medaljer til OKR i det jyske.

Deltagerne i DM-stafet - arrangeret af Silkeborg OK- fik masser af udfordringer lørdag i Linå Vesterskov ved Silkeborg, både i form af postplaceringer og kurver. Man forstod først efter sit eget løb, hvorfor løberne så ret udmattede ud på det skrånende publikumsstræk. Lige inden skulle posterne findes på toppen af et ”bjerg”, som afsluttede alle de andre store kurver, hvor posterne var placerede i utallige slugter- ofte skjult i tætheder.

OKR stillede med 9 hold og fik to medaljer af sølv med hjem. Amalie Tripax, Mathilde Hougaard Boesen og Melissa Ulsøe Jessen sikrede sig en sølvmedalje i D20. I klassen D/H 185, hvor deltagernes alder sammenlagt skal være min. 185, slog Bjarne Pedersen, Inge Jørgensen og Ole Svendsen sig sammen og løb med andenpladsen.

En anden flot placering var en 6. plads til Alexander Ulsøe Jessen, Rasmus Møller Jess og Rasmus Krogh Madsen i D/H 43, hvor der var i alt 25 hold til start.


D20 og D/H185 med dm-stafet sølvmedaljerne

Fantastiske Inge henter mere guld i Husby Klitplantage .

Næste dag stod det på flere orienteringsudfordringer i et svært klitterræn og bakker beklædt med fyrretræer og dermed vanskelige at læse i Husby Klitplantage til DM Lang- arrangeret af Herning OK. OKR stillede her med 24 deltagere på denne lange distance.

Også her tog Inge Jørgensen lige en medalje og denne gang af guld i D65. I tiden 44:28 for de 3,6 km og med 49 sek. til nr. 2.

Inge Jørgensen har dermed taget medaljer ved samtlige 6 DM-konkurrencer i orienteringsløb i år. 3 af guld og 3 af sølv! Det bedste resultat i hendes lange karriere!

Andre Top 10 placeringer:

  • Amalie Tripax nr. 5 i D18
  • Alexander Ulsøe Jessen nr. 6 i H14
  • Jonas Fonager Ulsøe Johansen nr.8 i H10
  • Janne Brunstedt nr. 8 i H60
  • Rasmus Møller Jess nr 9 i H14.


 
   
Inge med dm-lang guldmedaljen

Køer og kulinariske oplevelser på klubturen.

Ane havde fundet en fin hytte med god plads uden for Holstebro, hvor OKR ladede op til strabadserne i Husby. Det foregik med dejlig Laage-Lasagne og formandens ”chokolade-elg” (moose) til dessert og derefter tidligt i seng! Aksel fik nye venner i form af naboens røde køer, som han fodrede med de resterende krydderboller efter morgenmaden, hvilket de tog imod med højlydt begejstring. Denne popularitet var tiltrængt, efter at Aksel med sine ikke lydløse morgenmadsforberedelser havde vækket stort set alle omkring kl. 6!

Endelig DM Mellem- medaljer.

Inden uddelingen af medaljer til vinderne af DM-stafetten fik medaljetagerne ved DM Mellem på Fyn i slutningen af august endelig de medaljer, som beregningsproblemer forhindrede på dagen, og som endte med færre medaljer til OKR end først lovet. Inge Jørgensen og Janne Brunstedt fik guld og Karoline Fonager Ulsøe Johansen sølv. (se omtale den 26.08.2012).

Jytte Hougaard


Inge, karoline og Janne med DM-mellem medaljerne


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     17. september 2012