Logo anemoner

Klub / Aktiviteter
















Flere medaljer til Inge og Janne ved DM Ultralang.

DM Ultralang 2012 fandt sted i Jægerpris Nordskov. Farum OK arrangerede et flot og veltilrettelagt DM i solskin, stærk vind og lav temperatur med udgangspunkt i en spændende skov. Det var muligt at løbe uden at falde over væltede træer, men der var en del moser at styre udenom. Som navnet angiver skal nogen løbe meget langt i deres aldersklasse. Derfor havde en del valgt at løbe Åbne Baner, hvor man selv kan vælge en længde, som passer til fysikken.

Inge Jørgensen fortsatte week-enden med at høste medaljer og denne gang den mest imponerende- én af guld i D65. Hun var mere end 2½ minut hurtigere end konkurrenten på anden pladsen. Dermed gentog Inge kunststykket fra 2007, hvor hun også vandt guld. I 2010 blev det til en sølvmedalje ved DM Ultralang.

Janne Brunstedt fulgte sin DM-medalje i gårsdagens Sprint op med en bronzemedalje i H60. Denne medaljetype tog Janne også med hjem til samlingen fra DM Ultralang i 2011, som også omfatter tre guldmedaljer for denne lange ultralange disciplin. Jannes bane var denne gang på 11,9 km.

Andre Top 10-placeringer:

H12: Rasmus Krogh Madsen nr. 7
D16: Melissa Ulsøe Jessen nr. 10
D20: Amalie Tripax nr. 7
H35: Svend Christiansen nr. 7
H35: Søren Holm Mikkelsen nr. 8
D45: Runa Ulsøe nr. 9
H55: Jan Frederiksen nr. 10
H70: Bjarne Pedersen nr. 7

Jytte Hougaard



Medaljetagerne ved DM ultralang


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk    1. april 2012.