Logo croatia_top

Klub / Aktiviteter

















Croatia Open 2012 - på orienteringseventyr i Ringenes Herre land

7 OKR'ere, familen Krogh Madsen, Leni og jeg havde valgt orienteringseventyr mod syd, i Kroatien og specielt 1 etape og 4 etape foregik i særlige terræner, herom senere.

Croatia Open kan ikke måle sig med svensk organisationstalent når det kommer til fuld udfoldelse som så entutiastisk beskrevet i Jytte's beretning fra O-ringen. O-ringen er bare stort på alle leder og kanter, derom ingen tvivl. Croatia Open er stort efter en anden målestok; det tiltrak ca 1500 løbere fra ikke færre end 38 forskellige lande, selv deltagere fra Uganda og Mali skulle efter sigende være til start og ikke at forglemme Grønland, 4 forskellige løbsområder, stævnecenter med orienteringscamp, mulighed for at deltage i en organiseret udflugt på hviledagen, afslutningsfest - og det hele blev arrangeret af en klub, OK RIS fra Delnice med ca 20 aktive medlemmer, der selvfølgelig havde indvolveret famile og venner til at hjælpe til - det synes jeg også er stort.

Croatia Open 2012 bød på 4 meget forskellige typer terræn, der virkelig stillede krav til at kunne orientere og med garanti for at være blevet lidt dygtigere som o-løber og i hvert fald 5 O-oplevelser rigere efterfølgende

1. etape - Golubinjak

Her kunne man føle sig hensat til Tolkiens "Ringenes Herre", og med stednavne som "Hells Gate" var der lagt op til dramatik, som yderligere fik et nøk mere, da arrangørerne oplyste, at de havde en helikopter ventende i nærheden til at flyve tilskadekommende til det nærmeste hospital samt opfordringer i terrænbeskrivelsen til at tage det med ro, da som der stod "it can be hard to re-locate", dvs læse sig ind igen, hvis man bommede og blev væk.

Nu tror jeg dramatikken var lidt overdreven, jo det var svært, men hele det lille område vi løb i, var afgrænset af henholdsvis en jernbane, en asfaltvej og en stor skovvej, så helt galt kunne det jo ikke gå.


   
Dramatisk landskab ved 1. etape



Grotter ved etape

2. etape - Krk by

Dette var modsætnigen til 1. etape, bysprint i middelalderbyen Krk, fyldt med turister! Første start var kl 16, så bylivet var i fuld gang, da vi alle kom susende rundt i byen. Konceptet for denne bysprint var i top; stævnepladsen var henlagt til et lille område foran et hotel lige ned til havet og transporten til start foregik med båd!


Bådtransport til start

Den gamle bydel var ikke så kringlet og kroget som man kunne have håbet på, så derfor var orienteringen rimelig simpel, men alle baner sluttede af i detaljeret parkområde, der krævede lidt mere opmærksomhed. Efter løbet var der ikke langt til et frisk bad.....


Snævre middelaldergader i Krk

3. etappe - Crni Lug

Endnu en ny terræn type, denne gang stor kuperet skov med ekstreme kast lavninger. Kast lavninger er meget dybe lavninger, 20 - 30 m dybe, der opstår når regnvandet gennem århundrede har eroderet kalken i undergrunde væk og det overliggende terræn herefter synker ned. Sådanne lavningere er ikke huller man kan falde ned i, det bløde, men dybe lavninger, der mest af alt ligner bakker, borset fra, at de altså går nedad i stedet for op ad, prøv at se løbskortet.

Det udfordrende på denne etape var de længere baner, den megen stigning, jeg havde 200 m stigning på 5.1 km og så varmen.

4. & 5. etape - Gungerski Lug

Mindsanten om arrangørerne ikke havde formået at finde endnu et nyt slags terræn, vi kunne prøve kræfter med! Denne gang tilsat lidt yderligere krydderi i form af, at dele af skoven var bjørne habitat, hvor der levede vilde brune bjørne! Se kortet fra 4 etape og bemærk signaturen for vild brun bjørn. Banerne var behindigt lagt uden om deres bopladser, se min bane fra start, post 1, post 2 - hvad hjælper det så, når man bommer så meget, at man kunne være endt som bjørne mad.

Katrine havde dog løsningen på denne udfordring; hvis man skulle møde en bjørn, så skulle man bare rulle sig sammen og ligne en sten; en blå, rød og gul sten altså.....

Når men ingen mødte tilsynedeladende bjørne, da der ikke blev rapporteret om tabstal.

Børneparkeringen var denne dag også lidt speciel og tillokkende for de lidt ældre børn, se billedet.

Terrænet var som sagt igen helt anderledes, hvor jeg på tredie dagen havde 200 m stigning, havde jeg på 4 etape 20 m, mindre end de 10 lavninger jeg havde poster i? Umiddelbart skulle terrænet være mere for os, kommende nord fra, men jeg synes det var ekstremt diffus og svært at læse.


 
   
Havbad efter bysprinten


Anders stempler sidsteposten



Supplerende børneparkering

Sammenfatning

Croatia Open 2012 var en dejlig oplevelse, i et skønt land at rejse i, som også byder på mange andre oplevelser og seværdigheder, når ikke lige du er i skoven. Planlægningen af Croatia Open 2013 er startet, men der er mere orientering på Balkan. OO cup foregår hvert år i Slovien, næste år meget tæt på Triglav national park ved Bohinij søen. OO cup er også et fantastisk stævne med fokus på det væsentlige; nemlig gode baner i udfordrende terræner, fuldstændig som Croatia Open - jeg kan kun anbefale at prøve dette.


Stævneplads 4. & 5. etape i bjørneland

Glemte jeg lige at nævne andre gode grunde til at besøge Balkan; en kop kaffe på en cafe: 8 kr, 1/2 l øl på cafeen: 15 kr og så skinner solen næsten altid, men bjergene kan være lumske

Mine kort med track og kommentarer kan ses i o-kortmappen: o-kortmappen

Anders Laage Kragh


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde        webteam@okr.dk     4. august 2012