Croatia Open 2012 bød på 4 meget forskellige typer terræn, der virkelig stillede krav til at kunne orientere og med garanti for at være blevet lidt dygtigere som o-løber og i hvert fald 5 O-oplevelser rigere efterfølgende

1. etape - Golubinjak

Her kunne man føle sig hensat til Tolkiens "Ringenes Herre", og med stednavne som "Hells Gate" var der lagt op til dramatik, som yderligere fik et nøk mere, da arrangørerne oplyste, at de havde en helikopter ventende i nærheden til at flyve tilskadekommende til det nærmeste hospital samt opfordringer i terrænbeskrivelsen til at tage det med ro, da som der stod "it can be hard to re-locate", dvs læse sig ind igen, hvis man bommede og blev væk.

Nu tror jeg dramatikken var lidt overdreven, jo det var svært, men hele det lille område vi løb i, var afgrænset af henholdsvis en jernbane, en asfaltvej og en stor skovvej, så helt galt kunne det jo ikke gå.

3. etappe - Crni Lug

Endnu en ny terræn type, denne gang stor kuperet skov med ekstreme kast lavninger. Kast lavninger er meget dybe lavninger, 20 - 30 m dybe, der opstår når regnvandet gennem århundrede har eroderet kalken i undergrunde væk og det overliggende terræn herefter synker ned. Sådanne lavningere er ikke huller man kan falde ned i, det bløde, men dybe lavninger, der mest af alt ligner bakker, borset fra, at de altså går nedad i stedet for op ad, prøv at se løbskortet.

Det udfordrende på denne etape var de længere baner, den megen stigning, jeg havde 200 m stigning på 5.1 km og så varmen.

4. & 5. etape - Gungerski Lug

Mindsanten om arrangørerne ikke havde formået at finde endnu et nyt slags terræn, vi kunne prøve kræfter med! Denne gang tilsat lidt yderligere krydderi i form af, at dele af skoven var bjørne habitat, hvor der levede vilde brune bjørne! Se kortet fra 4 etape og bemærk signaturen for vild brun bjørn. Banerne var behindigt lagt uden om deres bopladser, se min bane fra start, post 1, post 2 - hvad hjælper det så, når man bommer så meget, at man kunne være endt som bjørne mad.

Katrine havde dog løsningen på denne udfordring; hvis man skulle møde en bjørn, så skulle man bare rulle sig sammen og ligne en sten; en blå, rød og gul sten altså.....

Når men ingen mødte tilsynedeladende bjørne, da der ikke blev rapporteret om tabstal.

Børneparkeringen var denne dag også lidt speciel og tillokkende for de lidt ældre børn, se billedet.

Terrænet var som sagt igen helt anderledes, hvor jeg på tredie dagen havde 200 m stigning, havde jeg på 4 etape 20 m, mindre end de 10 lavninger jeg havde poster i? Umiddelbart skulle terrænet være mere for os, kommende nord fra, men jeg synes det var ekstremt diffus og svært at læse.