Måske har du prøvet orientering om lørdagen i Boserup Skov, i skolen eller som spejder. Nu får du chancen for at lære orientering fra grunden sammen med andre nybegyndere. Både børn og voksne er velkomne.
Orienteringsklubben Roskilde inviterer til begynderkursus for alle interesserede 2 lørdage i april.
TID: | Lørdag den 14. april kl. 13- ca. 14.30 |
Lørdag den 21. april kl. 13- ca. 14.30 | |
STED: | P-pladsen øst for Boserup Efterskole, Boserupvej100, 4000 Roskilde Se kort |
PRIS: | 20 kr. for voksne, 10 kr. for børn |
Lektion 1. | Den 14. april. |
Her vil vi gennemgå kortforståelse (læse orienteringskort), hvad signaturerne betyder og lære at vende kortet rigtigt. Vi ser også på det, der bliver kaldt for "ledelinjer". | |
Lektion 2. | Den 21. april. |
Her gennemgår vi vejvalg (hvordan man beslutter sig for den letteste vej hen til posten) og hvad metoden ”sidste sikre udgangs punkt” betyder. Vi slutter af med teknikker til at finde ind til posten, når man er nået tæt på (indløb til posten). |
Undervisningen vil veksle mellem teori og korte løb i skoven, hvor vi giver instruktion undervejs, så ingen risikere at blive væk! Du behøver ikke selv at have kompas med, du kan låne af os. Tag bare fornuftigt løbetøj og løbesko på, også til en tur udenfor stierne. Vi sørger for lidt at drikke efter kurset.