Logo Vinter

Klub / Aktiviteter
















Nye ansigter i bestyrelsen.

Mandag den 6. februar skal der vælges ny bestyrelse på generalforsamlingen. Tre forlader bestyrelsen, og én post er ubesat. Bestyrelsen har i de seneste par måneder arbejdet på at finde kandidater til de ledige poster. De opstillede kandidater skal vælges af generalforsamlingen, men andre har naturligvis mulighed for at lade sig opstille til bestyrelsen.

Først og fremmest skal OKR sige farvel til sin mangeårige formand Anders Laage Kragh, som allerede for to år siden på den daværende generalforsamling oplyste, at det blev hans sidste valgperiode. Bestyrelsen har fået tilsagn om, at Michael Leth Jess er villig til at stille op som formand.

Posten som næstformand har været ubesat i et år. Den nuværende sekretær Henrik Boesen har tilkendegivet, at han er villig til at lade sig vælge som næstformand. Det bliver så for en etårig periode.

Hvis Henrik vælges som næstformand, bliver posten som sekretær ledig for en toårig periode. Linda Østberg har sagt ja til at lade sig vælge til denne post.

Formanden for Kommunikationsudvalget Hanne Møller Jensen ønsker ikke at fortsætte som formand for udvalget og forlader derfor bestyrelsen. Gitte Krogh Madsen har sagt ja til at ville lade sig vælge til denne post.

Endelig trækker Lars Nøhr-Nielsen sig som formand for Breddeudvalget. Søren Nielsen har tilkendegivet, at han er villig til at lade sig vælge til denne post.

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg, men har tilkendegivet, at de er villige til genvalg: John Tripax (Eliteudvalget), John Blaase (Ungdomsudvalget), Claus Rasmussen (Træningsudvalget), og Per Tripax (Lokaleudvalget).

Stævneudvalget har ikke eksisteret det seneste år. Pladsen er ledig i bestyrelsen, men det er indtil videre ikke lykkedes bestyrelsen at finde en opstillingsvillig kandidat til denne post.

Eneste bestyrelsesmedlem, som ikke er på valg denne gang, er kasserer Claus Sihm.

Vel mødt til generalforsamlingen den 6. februar kl. 19:00 i klubhuset.

På bestyrelsens vegne

Henrik Boesen
Sekretær, OK Roskilde


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk     23. januar 2012