Tirsdag den 3. april - dagen før afgang til påskeløb - er det træning på kurvekort i Boserup, hvor anemonerne er sprunget ud.
Efter løbet gennemgår jeg, for interesserede, postdefinitionerne i klubhuset kl. ca. 19.30.
Måske tager vi også lidt snak om signaturerne. Her kan man for et mindre beløb købe lidt rugbrød og pålæg.
Dagens moment er O-løb på kort, hvor veje og stier er fjernet. Opgaven er
så, at komme rundt på banen vha. kompasgang, søge og følge lineære
"ledelinier" hvor de findes og ellers finde sikre "fixpunkter" på strækkene
incl. sidste sikre udgangspunkt før posten mhp overgang fra "grønt lys"
(hurtigt) til "rødt lys" (forsigtigt).
For jer, der ikke ved, hvad "ledelinier" og "grønt og rødt lys" betyder, bliver der en kort info før løbet.
Præcis kl 18 kort INFO I KLUBBEN. Derefter selvtransport til "Den høje P-plads" ved Boserup skov og derefter småløb /opvarmning ind til lejrskolen midt i skoven, hvor der er start fra kl. ca. 18.15. Kort udleveres i skoven.
På kortet uden vej og sti bliver der en svær lang bane på 6,8 km, mellemlang
svær på 5,0 km og kort svær på 2,9 km.
På alm kort bliver der en let bane på 3,1 km.
Da der, de senere gange, har været rigtig mange til træning og denne træning
er tæt ved påsken, er det svært at vide, hvor mange kort, der skal trykkes.
Hvis I regner med at komme, vil jeg derfor bede om en uforpligtende
tilmelding, med forventet baneønske, senest mandag kl 21 til
Janne, der printer kort og til mig, john@tripax.eu
hvis I ønsker lidt at spise før /under gennemgangen af postdefinitionerne.
I må naturligvis også komme selv om I ikke har tilmeldt jer.
John Tripax