Logo sommer_boeg

Klub / Aktiviteter
















En medalje af bronze til OKR ved DM Stafet.

Lørdag stod Kolding OK for at afholde DM Stafet i Fovslet Skov vest for Kolding i flot lunt sensommervejr.

Speakningen introducerede efter starten skoven som en ”naturskov”, hvilket betyder, at væltede træer bliver liggende i skovbunden! Desuden blev deltagerne lovet, at løbet ville være hårdest for løberne på første tur, som skulle nedlægge undervegetationen for at komme igennem og dermed træde stierne ned til løberne på anden og tredje turene! Og det må siges at være en udfordrende skov. Ikke fordi, der var stigninger, men på grund af den tætte lave bevoksning som ”fjendtlige” brombærbuske og krat samt de mange væltede træer. Så der blev bandet en del i skoven!!

OK Roskilde stillede med 10 hold. Medaljehøsten fra 2013 blev desværre ikke gentaget, da det kun blev til én medalje for OK Roskilde. Guldholdet fra 2013 i H65 med John Tripax, Ole Svendsen og Janne Brunstedt var samlet ca. 10 minutter efter vinderne fra Gorm. Janne trak ved at løbe på banens allerbedste tid sit hold op fra en 7. plads til tredjepladsen.

Andre Top 10-placeringer:
H21: nr. 7: Michael Andersen, Martin Laage Kragh, Andreas Hougaard Boesen
H45: nr. 6: Kent Pihl, Claus Sihm, Anders Laage Kragh
H60: nr. 4: Aksel Andersen, Asger Jensen, Gunnar Grue-Sørensen
D65: nr. 4: Ane Veierskov, Inge Jørgensen.

Uden for konkurrencen placerede Amalie Tripax, Lars Olsen og Runa Ulsøe sig på en flot tredjeplads i gruppen Åben Mix, hvor der var 15 hold tilmeldt.

Jytte Hougaard


John, Ole, og Janne bronze i H65 til DM-stafet

Se alle resultaterne på hjemmesiden for DM Stafet.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk    15. september 2014