Logo Natløb

Klub / Aktiviteter
















Fire guld og en bronze til OKR ved DM-Nat.

Guld til Anders Krogh Madsen, Inge Jørgensen, Aksel Andersen og Janne Brunstedt.
Bronze til Gerda Marie Christiansen.

Årets første danske mesterskab, DM-Nat, blev arrangeret af Farum OK I Jægerspris Nordskov.

Skoven, der i 2012 blev brugt til DM-Ultralang, blev hårdt medtaget af stormene i efteråret 2013, men med en fantastisk indsats fra skovejerens side, lykkedes det at få ryddet op og gjort skoven klar til DM-Nat. Der var dog stadig partier i skoven, hvor der var væltede træer, men de var indtegnet på kortet, så man kunne undgå dem. Men grenaffald og de berygtede bregneområder gjorde dog stadig skoven ret tung at løbe i; der skulle laves en del høje knæløftninger.

Banelæggeren havde fået kreeret nogle gode svære baner, som der var udelt tilfredshed med. I øvrigt var det et glimrende arrangement med god speakning, hurtig resultatformidling, TracTrac mm.

OK Roskilde løb sig til sejre og guldmedaljer i hele 4 klasser.

Anders Krogh Madsen kom tidligt i mål i en flot tid i klassen H-12, så han måtte i spænding vente på at resten af løberne i klassen kom i mål. Anders' tid endte med at være den hurtigste, så Anders blev nr. 1 og sikrede sig dermed sin første DM guldmedalje.

Inge Jørgensen var som altid sikker i natløb og løb sig til endnu en gulvmedalje ved at vinde klassen D65. Det er Inges sjette DM-Nat guldmedalje.

I klassen H60 slog Aksel Andersen til. Han startede som en af de sidste i klassen, og som en anden Pac man hentede han de foran startende konkurrenter en efter en og havde hurtigste tid i mål. Det er Aksels første DM-Nat guldmedalje.

Det lykkedes Janne Brunstedt at løbe med sejren i H65 og dermed sikre sig sin første DM-Nat guldmedalje.

I D60 løb Gerda Marie Christiansen ind på en sikker 3. plads og fik dermed en bronzemedalje.

Der var flere, der var tæt på medaljerne. Bl.a. var der flotte 4. pladser til Karoline Fonager Ulsøe i klassen D-12, Rasmus Krogh Madsen i klassen H-14 og Andreas Hougaard Boesen i H21 samt en 5. plads til Rasmus Møller Jess i klassen H-16.


OK Roskildes medaljetagere til DM-Nat. Janne, Anders, Inge, Aksel og Gerda Marie

Janne

Se resultater mm mere på Farum OK's hjemmeside


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     30. marts 20143