DM Ultralang blev i år arrangeret af Herning Orienteringsklub , og søndagens stævne bød på lige så flot vejr, som da der lørdag blev løbet Sprint i Lemvig. På en dejlig solfyldt stævneplads, der var placeret imellem plantagen og heden, kunne opløbet følges på tæt hold. Og der var bestemt noget af følge med i, da det blev til i alt 6 medaljer til OK Roskilde.
26 løbere fra klubben stillede op på ”kongedistancen”, som ultralang- distancen blev udnævnt til i TVMidtVest.
Andreas Boesen fulgte op på sin sølvmedalje fra lørdagens sprint og løb sig til endnu en flot 2. plads og en sølvmedalje 4.55 efter vinderen Rasmus Djuurhus fra OK Pan og med en sikker margin på hele 8.20 til nummer tre, Ulrik Nielsen fra Søllerød. Banen i H21 var på 25,4 km og foregik delvist på de åbne hedearealer, hvor solen bagte ned, hvilket yderligere bidrog til strabadserne. Inge Jørgensen løb sig også til en sikker sejr i D65, lige som Janne Brunstedt hjembragte yderligere en guldmedalje til samlingen i H65. I H60 vandt Gunnar Grue-Sørensen bronze skarpt forfulgt af Aksel Andersen, der kom ind på en 4. plads kun godt og vel 1 minut efter Gunnar. Hos juniorer blev det til to sølvmedaljer. I H-12 byttede lørdagens tre medaljetagere fra sprinten rundt på rækkefølgen, så Anders Krogh Madsen hjembragte en søvlmedalje, mens Jakob Klærke fra Horsens og Theis Munktved fra Allerød blev henholdsvis guld- og bronzevindere. Hos pigerne fik Karoline Ulsøe Johansen velfortjent også en medalje af sølv i kun 6 sekunder fra nr. 1 Rebecca Thyssen fra Horsens. |
Gunnar med bronzemedaljen |
I Top 10 var der flere flotte placeringer. Gerda Marie Christiansen blev nr. 4 blot 4 sek fra bronzemedaljen, ikke meget efter næste 1½ times løb. Rasmus Møller Jess blev nr. 6 i H-16, Ole Svendsen nr. 7 i H70 og Anders Laage Kragh nr. 8 i H50. Rasmus Krogh Madsen løb i mål på en 9. plads i H-14, og Ane Veierskov blev nr. 10 i D65.
OK Roskildes øvrige medaljetagere til DM-ultralang. Andreas, Anders, Inge, Karoline og Janne
Gitte Krogh Madsen
Resultater: DM-ultralang