En lille OKR gruppe bestående af Kim, Michael, Jette og Janne har i Pinsen været til Maccabi Cup i Ungarn. Løbene foregik i det sydlige Ungarn, lidt vest for Szeged tæt på grænsen til Serbien.
Løbene bestod af 3 etaper; de to første var mellemdistance, mens det sidste var langdistance. Første etape var desuden et WRE løb. terrænet mindede en del om vestjyske klitplantager med let løbet fyrreskov, mange lysåbne områder med en del undervegetation og en del sand på stierne. Orienteringen var ikke særlig vanskelig; der var mange bevoksningsgrænser, der var gode at orientere efter og de grønne områder var som regel meget tydelige. Den største udfordring var varmen, omkring 35 C, så de åbne områder var slemme at komme igennem. Kim udnyttede det forholdsvis lette, hurtige terræn og havde 3 gode løb. På 1. etape blev han nr. 3, nr. 2 på 2. etape og endte på en flot samlet 3. plads. Michael var kun kort efter på 1. etape, men blev ramt at varmen på 2. etape og måtte gå den sidste del af banen. Michael endte på en samlet 12. plads. Jeg måtte tage den med ro pga. en skade i foden men kom ind som nr. 7 på 1. etape. Den bløde bund gjorde godt for foden, så jeg var i stand til at løbe lidt mere på 2. etape og blev nr. 3. På sidste etape var indlagt en labyrint (se O-kortmappen), som en del havde problemer med, bl.a. de førende i min klasse, så jeg vandt 3. etape og blev sammenlagt nr. 2. |
Janne og Kim med pokal, medalje og diplom |
Jette havde et rigtig godt løb på 1. etape, hvor hun blev nr. 4. På 2. etape glemte hun desværre en post pga. en parallelfejl, og på sidste etape klippede hun en forkert post i labyrinten.
Der er noget at løbe for til løb i Ungarn. Magen til præmiebord med både pokaler, medaljer og diplomer skal men lede længe efter.
Resultater fra løbet kan ses på hjemmesiden for Maccabi Kupa
Kort og vejvalg kan ses i O-kortmappen
Janne
Kim på podiet ved Maccabi Cup
Janne på podiet ved Maccabi Cup
Præmiebord med pokaler og medaljer til nr. 1, 2 og 3 i alle klasser