Logo sommer_boeg

Klub / Aktiviteter

















Fem medaljer til OK Roskilde ved SM-lang.

De sjællandske mesterskaber på den lange distance var afslutningen på en herlig weekend med orientering ved Hillerød.

OK Roskildes løbere løb med 5 medaljer, og det var især ungdomsløberne, der denne dag slog til. Rasmus Krogh Madsen tog guld i H14, Anders Krogh Madsen tog sølv i H-12 og Karoline Fonager Ulsøe og Rasmus Møller Jess tog bronze i henholdsvis D-12 og H-16. Janne Brunstedt fik som den eneste voksne en medalje ved disse mesterskaber, og den var af guld.

Mesterskabet blev afviklet i Store Dyrehave, der var hårdt ramt af efterårets storme, og der var stadig mange væltede træer, der var en ekstra udfordring for orienteringen. Man skulle være meget omhyggelig, da man let bliver slået ud af kurs, når man skal uden om områder med væltede træer.

Orienteringen lykkedes særdeles godt for Rasmus Krogh Madsen, der som nævnt vandt guld i H-14, og det endda ganske overbevisende, idet han var 5 min hurtigere end nr. 2.

Det lykkedes også ganske godt for Anders Krogh Madsen, der med sølvmedaljen i H-12, var mindre end 2 min fra guldet. Jonas Fonager Ulsøe løb sig til en 4. plads i samme klasse.

I flere klasser var der svenske løbere, der blandede sig i resultatet. Det var bl. a. tilfældet i D-12, hvor Karoline Fonager Ulsøe blev nr. 6, med da 3 af løberne foran var svenske, fik karoline en SM-lang bronzemedalje.

Det samme var tilfældet i H-16, hvor Rasmus Møller Jess blev nr 7, men her var der også svenske og sågar jyske løber foran, så Rasmus fik også SM bronze.

Den sidste medaljetager var som nævnt Janne Brunstedt, der vandt overbevisende i H65, mere end 4 min foran nr. 2.

I de voksne klasser bliver der kun uddelt medaljer til vinderne, så nr. 2 og 3 må nøjes med æren. Ole Svendsen blev således nr. 2 i H70, bare 2 min fra en guldmedalje. Herudover skal nævnes, at Inge Jørgensen blev nr. 3 i D65 og Gerda Marie Christiansen nr. 4 i D60. Gunnar Grue-Sørensen nr. 3 i H60, hvor Aksel Andersen blev nr. 5. Arne Heydorn og Allan Søgaard blev henholsvis nr. 5 og 6 i H40. Endelig skal nævnes, at Andreas Boesen blev nr. 7 i H21, hvor løberne var ude på en næste 19 km lang bane.

Janne

   
Guld til Rasmus Krogh Madsen
 

Sølv til Anders Krogh Madsen

Se resultaterne på FIF Hillerøds hjemmeside

 
Bronze til Karoline F Ulsøe
 
Bronze til Rasmus Møller Jess
 
Guld til Janne Brunstedt

okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     18. maj 2014