En spændende O-tur til Makedonien: EYOC, WRE og Strumica Open 2014.

Gerda Marie og jeg tog den sidste uge i juni til Republikken Makedonien for at deltage i Strumica Open 2014. Stævnet blev afholdt samtidig med EYOC, hvor 11 talentfulde unge danskere deltog. Vi var nysgerrige og besluttede at vi ville prøve noget nyt - så derfor gik turen til det sydøstlige Makedonien omkring byen Strumica. Makedonien (selvstændigt siden 1991, 2,1 mill. indbyggere og ca. halvt så stort som DK) er ikke et turistland, og de få turister, vi mødte, var emigranter, som skulle tilbage til landet for at besøge familien.

Naturen er flot med skovklædte bjerge. Overalt møder man løsgående køer, grise og får, og man skal ikke blive overrasket, hvis man på sit løb i den stejle skov møder en flok køer, som passes af en hyrdehund. Primitive hestevogne læsset med hø eller landarbejdere mødte vi på landevejen hver anden kilometer. De løsgående grise i udkanten af stævnepladsen på bjergetapperne nåede at fortære adskillige madpakker, inden de sultne ejere kom tilbage fra deres løb i skoven. Banerne var gode, krævende og udfordrende, og arrangørerne gjorde, hvad de kunne for at gøre deltagerne tilfredse. Den 1. etape var en sprint i byen Strumica (omtrent på størrelse med Roskilde) i middagsvarmen (34 grader). En fin sprint med mål på byens centrale plads. Der var samme nat arrangeret nat-sprint i byen med start kl. 23, men da vi boede oppe i bjergene to timers kørsel fra Strumica, valgte vi nat-sprinten fra. Resultatet herfra talte heller ikke med i den samlede konkurrence.

Gunnar på vej i opløbet ved Suvi Laki

De næste to løb havde samme stævneplads (Suvi Laki) oppe i bjergene, hvor temperaturen var ca. 25 grader. Det var anstrengende, men spændende orientering med tætliggende 5 m kurver, og det var svært at holde kursen på de stejle skrænter. Man siger, at det kan betale sig at løbe på højdekurverne; men den holder ikke, når man meget af tiden skal klamre sig til træerne for ikke at rutsje nedad. Det var et par oplevelsesrige løb i et uvant terræn.

Den sidste og 4. etape, som også var et WRE-løb, foregik igen i lavlandet (Gabrovo) i over 30 graders varme på et kort med rigtig mange bevoksningsdetaljer (tætheder, lysninger), sten og klipper. Det var en øvelse i finorientering, hvor teknikken var vigtigere en fysikken.

Slutresultatet blev, at en glad GM løb med guldet i W60, og jeg (også glad) fik sølv i M60. Vi forlod Makedonien med mange gode oplevelser, som vi gerne fortæller om, hvis nogen skulle få lyst til at tage til Strumica Open i maj 2015.

Flere informationer om løbene (med kort og interessant GPS-tracking) kan ses her: Strumica Open og her: EYOC 2014

God o-sommer
Gerda Marie og Gunnar

Tak for en god frokost, siger grisen …..

Et helt almindeligt syn på landevejen

Vi holder lige en pause …..