Tirsdag den 10. juni finder klubtræningen sted i Himmelev Skov. Der er start mellem kl. 18 og 18.30.
I fortsættelse af de to sidste tirsdages Mini ORK-træninger fra klubhuset, bliver der denne tirsdag en børne-/begynderbane, på almindeligt orienteringskort med almindelige klippetænger. Mødetid er kl 17 (I Himmelev !). Der vil også denne dag være klubmedlemmer, der vil hjælpe ved starten, på banen og tale med børnene efter løbet, og der vil være æbler og vand til Mini ORK´erne.
Den almindelige træning fra kl. 18 er kurvetræning. Der er to baner på hhv. 2,2 og 4,2 km. Banerne fås printet dels på kort kun med kurver, dels på almindelige kort. Der er endvidere en let bane på 2,1 km.
På alle baner er posterne markeret med skærm, men der anvendes ikke SI.
Mødested er ved sø i grusgraven. Parkering er ved Himmelev Rideklub (Herregårdsvej 61), hvor Østre Ringvej krydser Herregårdsvej. Se Googlemaps. Fra parkeringspladsen er der afmærket nordpå til mødestedet.
Hilsen
Jørgen Krogh