Logo rasmus_km

Klub / Aktiviteter














Skovkarlenes Ungdomspokal til Rasmus Krogh Madsen.

Rasmus Krogh Madsen fik ved weekendens kredsløb i Skjoldenæsholm overrakt Vestsjællands Skovkarleklubs Ungdomspokal 2013.

Bjørn Jørgensen, Vestsjællands skovkarleklub overrakte pokalen i forbindelse med løbets præmieoverrækkelse.

OK Roskilde havde indstildet Rasmus til årets ungdomspokal:

"Rasmus kommer ikke fra en O-løbsfamilie. Han kom ind i klubben, sammen med sine forældre, en lillebror og en lillesøster i 2011.
Han viste straks stor interesse for sporten og deltog i mange løb. Familien har fortalt, han allerede efter kort tid selv gik ind på O-service og allerede i starten af sæsonen, tilmeldte sig alle de løb og kurser, han kunne være med til.
Er også kommet til de fleste træningsløb og da der en periode blev indbudt til fælles styrketræning for de unge, var han også på pletten.

Allerede det første år vandt han VTR trods han kun deltog i 5 løb.
Allerede første år vandt han Guld ved DM - nat. Året efter havde han lygteproblemer, men blev alligevel nr 4. Fik også en 4. plads i 13. Fik sølv ved SM nat i 13. Desuden er han ved 3 x DM blevet nr 4 eller 5, 1 gang kun 2 sek fra bronzen.
Ved påskeløbet i 12 løb han trods kun 12 år en H 13-14 og blev nr 3, bedste dansker af 39 løbere.
Han vandt NatCuppen 2012/13 i H3.

  aabne_poster
  Rasmus med pokalen og Bjørn Jørgensen
 

I efteråret nåede han endelig en alder, så klubben kunne indstille ham til TC Sjælland, hvor han nu er fast deltager.

Udover de sportslige præstationer er Rasmus også en god kammerat og er et godt forbillede for de yngre løbere.
Han har allerede lavet flere træningsløb for klubben og var fornylig banelæggere ved klubbens VTR-løb.
Han har netop været på ungdomskursus for kommende korttegnere og er allerede ret ferm til at styre EDB ved mindre løb."

John Tripax Ungdomsudvalget, OKR


okroskilde@okr.dk    Bjældevej 20, 4000 Roskilde        webteam@okr.dk    17. marts 2014