På søndag afsluttes en god VTR-sæson af med et finaleløb. Finaleløbet arrangeres af Herlufsholm OK i Herlufsholmskoven.
Finaleløbet er delt op i to dele. Først er der fællesstart for alle de, der ikke deltager i selve finalen. Det er alle løbere på grøn, hvid og gul bane – samt alle løbere på sort bane, der ikke har seks tællende resultater på samme bane i vinterens løb.
Anden del er forbeholdt de løbere, der med seks tællende resultater på en sort bane, har kvalificeret sig til finalen.
Fra OK Roskilde er 17 løbere finaleklar.
Det er Hanne Pedersen, Preben Kristensen, Gerda Christiansen, Bjarne Pedersen og Steen Baunehøj i “sort mini”.
I “sort kort” er Henrik Boesen og Inge Jørgensen finaleklar.
Janne Brunstedt, Casper Lindemann, Aksel Andersen, Gunnar Grue-Sørensen, Morten Jensen, Jakob Søndergaard, Jørgen Kristensen og Lars Olsen er alle kvalificeret i “sort mellem”, medens Runa Ulsøe og Kim Baunehøj er de eneste i “sort lang”.
Efter løbet er der præmieoverrækkelse.
Se indbydelsen.
Morten Jensen