Logo andreas_sprint_2012

Klub / Aktiviteter
















Super VM-dag for dansk orientering i Venedi.

På førstedagen ved VM med sprint i Venedi løb danskerne med hele 3 medaljer - Guld til Søren Bobach og bronze til Tue Lassen og Maja Alm.

Andreas løb en rigtig flot kvalifikation, hvor han blev nr. 8 i sit heat, bare 26 sek efter vinderen, og kom dermed sikkert i finalen (Resultater med mellemtider). Kvalifikationen foregik på øen Burano med forholdsvis enkel orienteringen og ret simple vejvalg. De steder, hvor der var flere vejvalgsmuligheder, var de ikke afgørende for løbstiderne. Andreas var godt med og kun omkring 1 sek langsommere end de aller hurtigste på hvert stræk, men med 21 poster, så bliver det let til de 26 sek, han var efter i mål.

Finalen foregik i den østlige del af Venedi med en del kanaler og et noget kompliceret gadenet nogle steder. Det var dog stadig løbsstyrken, der var den afgørende faktor, hvis man kunne gennemføre et godt vejvalg uden at lave fejl. Et enkelt vejvalg var dog afgørende for medaljefordelingen; Daniel Hubmann, Schweiz førte med 8 sek foran Søren Bobach på næstsidste post, men tog så et venstre vejvalg i stedet for det hurtigere højrevalg. Det tabte han 14 sek på og måtte dermed nøjes med 2. pladsen. Se kort og GPS track.

     
Andreas på VM-sprint kvalifikation. Foto: Tutzon
 

Andreas var godt med i starten med gode vejvalg, men har så lidt problemer mellem post 6 og 7, der koster omkring 15 sek. Sidst på banen til post 17, laver Andreas en større fejl, og kommer til at løbe en alt for lang omvej; det koster omkring 40 sek. Andreas ender med at blive nr. 39, 2 min efter Søren Bobach. Se Resultater med mellemtider

Janne


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     6. juli 2014