For to uger siden fik Tonje den glimrende idé, at man vist nok kan løbe sprint i basaren i Istanbul. Uden at vide det, undersøgte vi løbet lidt nærmere.
Det gav lidt sved på panden, da der kun var én dag tilbage at registrere sig i, og samtidig finde fly, hotel m.m. Med base fra et meget lille hotelværelse i midten af den gamle by, blev vi transporteret til alle løbene. De to første løb var klassisk orientering lidt nord for byen. Det mest interessante var nok den lave underskov, som kunne karakteriseres som lav brombær. Hvis man ikke løftede benene højt nok, så lå man ned. 3. etape foregik på en lille ø syd for Istanbul. Samme terræntype. Her skulle man dog holde tilbage for hestevogne. 4. etape i basaren var hele turen værd. Til opvarmning glemte jeg batteriet til min pandelampe, som blev opdaget 20 minutter før start. Fint; så fik man pulsen op. Ikke nok med det. Jeg havde også glemt mit brystnummer, og jeg gad ikke løbe tilbage en gang til. Så jeg måtte snakke mig forbi 5 forskellige officials. Men det lykkedes at starte til tiden. 5. etape igen i skovene nord for byen. Denne gang i et terræn uden den kraftige underskov. Det mindede en del om Silkeborg skovene. Tonje sluttede på en samlet 2. plads i sin klasse. Arrangørerne have sørget for et stævne, hvor alt klappede. Ingen smalle steder. Selvom jeg også havde glemt mit brystnummer til sprinten, fik jeg lov til at starte. Ind imellem var der også tid til at se på kultur i Istanbul. Haga Sofia, Den blå moske m.m. blev besøgt. Og lægger man det tyrkiske køkken til, så blev det en rigtig god tur. Eneste minus var den udspekulerede underskov. Se mere Istanbul 5 Days Videoer fra basaren: Basar1 og Basar2 Kortene bliver lagt i kortmappen inden længe. Kent Pihl |