Logo inge_top.jpg

Klub / Aktiviteter

















God sæson start af Inge Jørgensen

I weekenden var der sæson premiere i Sverige. OK Pan Kristianstads Sverigespremiere, Panvåren, der for især svenskere er et imødeset stævne, hvor der for første gang efter vinteren kan løbes i snefrit (ofte) terræn.

Panvåren, der omfatter 3 løb, natløb fredag aften, mellemdistance lørdag og langdistance søndag, er ikke noget lille stævne, f.eks. var der 1350 startende til lørdagens mellemdistance.

Alle 3 løb blev i år afviklet lige syd for Åhus i det for området karakteristiske klitterræn.

Natløbet var i Kronoskogen, og det var åbenbart et terræn, der passede Inge godt, for hun vandt helt suverænt med næsten 10 min ned til nr. 2 i klassen D70. Ole Svendsen havde også en god dag (nat) idet han blev nr. 6 i klassen H70.

Mellemdistancen forgik i den lidt sydligere skov Äspet-Yngsjö, og også her vandt Inge, dog lidt mere beskedent med bare 45 sek. Ole landede midt i feltet på en 23. plads.

Søndagens langdistance havde samme stævneplads som om lørdagen. Inge måtte denne dag tage til takke med 2. pladsen, godt 1 min efter vinderen, mens Ole blev nr. 29.

 
Inge stempler i mål ved Roskilde Revanchen
 

Også Andreas Boesen var i Åhus til Panvåren, hvor han løb for sin internationale klub OK Pan Århus. Andreas fik en flot 9. plads på lørdagens mellemdistance, bare 1 min efter vinderen, i H21, hvor der var hele 105 løbere til start.

Alle resultaterne kan ses i Eventor

Det skal også lige nævnes, at Inge for nogle uger side vandt samlet i det store internationale 4-dages stævne Portugal "O" Meeting i Penamacor i Portugal. Se mere om POM.

Janne


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     7. marts 2016